Novo Nordisk Fonden: Vi har en unik chance for at skabe noget stort

Af Birgitte Nauntofte
Direktør, Novo Nordisk Fonden

I sammenligning med andre lande i verden så har vi i Danmark et meget stort antal erhvervsdrivende fonde, der er med til at holde ejerskabet af vigtige forskningsvirksomheder på danske hænder. Det fastholder danske arbejdspladser og giver en betydelig afledt gevinst for samfundsøkonomien.

I tillæg bliver en del af overskuddet fra salg af danske produkter, som i stort omfang sker i udlandet, kanaliseret tilbage i form af skattebetalinger, investeringer i arbejdspladser og uddelinger til samfundsmæssige, almennyttige formål i Danmark. Det er en model, som det er svært at være utilfreds med som dansker.

I takt med at erhvervsaktiviteterne i de erhvervsdrivende fonde har succes, har fondenes bidrag til almennyttige formål kunnet øges. De er faktisk blevet næsten fordoblet på få år.

Mange af midlerne går til forskning og aktiviteter omkring de danske universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner, som her får et solidt supplement i form af indskud af nye penge til forskning og uddannelse, der i mange tilfælde ellers ikke ville kun få støtte.

Ny strategi skal løfte dansk forskning
I Novo Nordisk Fondens nye strategi for uddelinger har vi lagt op til en væsentlig forøgelse af vores udbetalinger til aktiviteter, der kan gavne mennesker og samfund. Vores ambition er at nå et udbetalingsniveau på cirka fem milliarder kroner, hvilket er en firdobling i forhold til i dag.  

Mange af midlerne går til forskning og aktiviteter omkring de danske universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner, som her får et solidt supplement i form af indskud af nye penge til forskning og uddannelse, der i mange tilfælde ellers ikke ville kunne få støtte.

Birgitte Nauntofte
Direktør, Novo Nordisk Fonden

Det vil med Danmark som omdrejningspunkt gå til forskning, uddannelse, innovation, bedre patientbehandling og sociale og humanitære formå.

Set fra universiteternes og hospitalernes perspektiv er vores ny uddelingsstrategi interessant, fordi vi øger støtten til eksisterende områder og i tillæg vil støtte flere forskningsområder end i dag.

Eksempelvis vil vi i tillæg til det sundhedsvidenskabelige område fremover også støtte de naturvidenskabelige og de tekniske forskningsområder, og vi vil gå mere fokuseret ind på at støtte forskning, uddannelse og innovation inden for life science-området til gavn for mennesker, samfundet og miljøet.

Vi er bevidste om, at der med muligheden for at dele midler ud i den størrelsesorden også følger et ansvar, og derfor ønsker vi dialog og samarbejde med de mange dygtige aktører, som er aktive på de samme områder som Novo Nordisk Fonden. I den forbindelse er det rart at læse indlæggene fra de aktører, som de seneste dage her på Altinget har taget positivt imod vores nye planer og ambitioner.

Vi ønsker med den nye strategi at være med til at løfte Danmark og dansk forskning op på et nyt niveau på endnu flere forskningsområder og segmentere vores internationale position på eksisterende styrkeområder.

Det ligger i forlængelse af regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi og regeringens vækstplan for dansk life science, som vi bakker op om og gerne vil bidrage til. Lad os finde ud af, hvordan vi i fællesskab kan gøre det bedre for dansk forskning.

Alle aktører bør løfte sammen
Hvis Danmark skal være en førende life science-nation, som regeringen har sat som mål, så er der behov for, at alle aktører – staten, virksomheder, fonde, organisationer – går sammen om at løfte området, også økonomisk.

Vi vil efter al sandsynlighed støtte området med flere milliarder i de kommende år, men en økonomisk saltvandsindsprøjtning fra fondene kan ikke stå alene, for der er behov for langt flere midler, hvis vi virkelig skal gøre Danmark til et vækstcentrum for life science.

Regeringen har selv for nylig barslet med idéen om matchfinansiering, hvor private midler understøttes af statslige midler i regi af den kommende innovationsindsats i Vækstfonden. Dét er interessante tanker, som man oplagt kunne overføre til andre områder og i større skala.

Matchfinansiering er oplagt på life science-området, hvor Danmark både har stærke fonde og en stor industri – og det vil ikke mindst ligge i forlængelse af regeringens vækstplan for life science.

Det samme gælder ambitionerne for forskningsområdet. Vi har med glæde set visionen fra regeringens strategi om etablering af nye forskningscentre, der kan løfte forskning og udvikling på vigtige områder til et niveau i verdensklasse.

Modellen har vi allerede set i anvendelse, da Novo Nordisk Fonden har støttet centre af den type på både Københavns Universitet og DTU, og vi indgår gerne i dialog om, hvordan vi kan fortsætte ad den vej.

Basismidler bør øges i takt med private bidrag
Hvis dansk forskning mange år frem i tiden skal være af højeste internationale kvalitet, så er det ikke nok, at vi fastholder, at der fra den offentlige kasse bruges én procent af BNP til offentlig forskning og udvikling. For der er behov for flere basismidler til universiteterne, ligesom der også er behov for flere midler fra de offentlige og private fonde.

De offentlige midler er afgørende for at sikre bredden i grundforskningen, og de er med til at sikre en forskningsbaseret uddannelse. Fondene kan noget andet – vi er et supplement, der kan gå mere fokuseret ind på nogle udvalgte områder, være mere eksperimenterende og tænke meget langsigtet. Dermed kan vi hver især noget forskelligt, og det er en kæmpe styrke, som vi skal udvikle side om side.

Vi deltager gerne i forum for forskningsfinansiering som foreslået af ministeriet, og det er ingen hemmelighed, at Novo Nordisk Fonden ikke ser det som sin opgave at betale overhead eller andre uspecificerede udgifter.

Vi vil derimod gerne dække de omkostninger, der måtte være i forbindelse med et forskningsprojekt, hvis de kan specificeres og er rimelige. Men lad os nu løfte blikket lidt fra den diskussion og i stedet sammen være med til at tale dansk forskning op. Vi har nemlig en unik chance til at gøre noget stort i Danmark.

Den bedste løsning på overhead-diskussionen er, at de offentlige basismidler øges i takt med de private bidrag. Det vil skabe en win-win-situation, men det kræver en bred politisk vilje til at se forskning, innovation og uddannelse som den vigtigste vej til at skabe vækst og værdi, der kan komme fremtidige generationer til gavn. Historien har vist, at det er det, der har skabt vores velfærdssamfund.