Ny forskningsaftale skal sikre mindre politisk indblanding

Den grønne forskningsmilliard giver et løft til både den frie og den strategiske forskning i Danmark.

Det er konklusionen, efter at alle partier blev enige tirsdag aften om en aftale, der fordeler forskningsreserven.

I årets aftale har det desuden været en prioritet fra ministeren og flere partier, at pengene blev øremærket så lidt som muligt for at give fondene mulighed for at prioritere midlerne.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) siger, at det var en målsætning at få afsat midlerne i så brede temaer som overhovedet muligt:

Jeg synes, det ville være forkert at indskrænke det politiske manøvrerum i forskningsreserven.

Ulla Tørnæs
Forskningsordfører, Venstre

"Jeg har bestræbt mig på, at det skulle være store, overordnede overskrifter, hvor vi politisk styrer mindre, end man nogle gange har set," siger Ane Halsboe-Jørgensen til Altinget.

For Radikales Stinus Lindgreen har det været en mærkesag, at få fjernet den politiske styring af forskningsmidlerne:

"Det har været meget vigtigt for mig, at man ikke binder forskningsmidlerne i alt for små kasser, fordi man så risikerer at lukke nogle vigtige projekter ude. Vi skal ikke sidde herinde og detailstyre forskningen. Det er altid dumt," siger forskningsordfører Stinus Lindgreen.

Det afspejles i aftalens struktur. Aftalen for 2019 var delt op i fem hovedpunkter med adskillige underpunkter til hver. I år er der to hovedpunkter: "Grøn omstilling" og "En balanceret forskningsindsats". I sidste års aftale var der desuden seks projekter med en finansiering på ti millioner eller derunder, hvor der i dette års aftale kun er tre.

"Forskningsmiljøerne skal selv byde ind"