Ny R-ordfører: Flere penge til fri forskning og evidensbaseret sundhedspolitik

INTERVIEW: Stinus Lindgreen (R) vil bruge minimum en procent af BNP – uden ”fiksfakserier” – på forskning. Den fri forskning skal have en større bid af kagen, og sundhedspolitikken skal være baseret på fakta, siger den nye forsknings- og sundhedsordfører.

Stinus Lindgreen, der kalder sig "evidensfetichist", er ny radikal forskningsordfører.
Stinus Lindgreen, der kalder sig "evidensfetichist", er ny radikal forskningsordfører.Foto: Privatfoto
Henrik Moltke

”Vi har glemt, hvor vigtig den fri forskning er, og der er blevet skåret urimeligt meget i den. Det er en skam.”

Sådan lyder det fra den nye radikale forsknings- og sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

Han er ny på tinge, men er særdeles velkendt i forskningsdebatten. Især i forsknings- og lægefaglige kredse nyder den 39-årige ph.d. i bioinformatik stjernestatus på grund af sin insisteren på, at politiske beslutninger skal træffes ud fra kølige, videnskabelige fakta.

”Før jeg blev politisk aktiv, var jeg en ivrig debattør og stod hårdt på, at folk skulle kunne dokumentere deres påstande. Så det har jeg taget på mig,” siger Lindgreen, der i sin Twitter-profiltekst kalder sig ”evidensfetichist”.

I for mange år har Christiansborg været glade for at lægge pengene i store puljer, som blev givet til meget specifikke områder, i stedet for også at prioritere den fri forskning. 

Stinus Lindgreen, (R), forskningsordfører.

Han forklarer, at beslutningen om at stille op til Folketinget kom af en af den slags debatter, hvor han ”brokkede” sig over, at ”ingen på Christiansborg forstod helt basal naturvidenskab”. Så stil dog op, mente modparten, og det provokerede Lindgreen, der på det tidspunkt var regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, nok til at sætte handling bag ordene.

Mindst en procent, uden fiksfakserier
Målsætningerne på forskningsområdet står da også klart for den nye radikale ordfører. For det første skal forskningen have flere penge, som det også fremgik af en formulering i det 18-siders forståelsespapir, der gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister: 

“Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for. Derfor skal vi styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst en procent af BNP”, lød det i aftaledokumentet mellem regeringen og de tre støttepartier.

Dette minimum på en procent, understreger Lindgreen, skal være en ”ren” procent, der ikke indbefatter EU-midler til dansk forskning, og ”uden fiksfakserier”, en henvisning til at VLAK-regeringen i 2016 og 2017 reelt brugte mindre end en procent af BNP på forskning, når man korrigerede for stigningen i BNP.

Flere midler til grundforskning
”Den ene procent skal være, hvad Danmark investerer. Ikke hvad vi tiltrækker udefra,” siger Lindgreen og fortsætter: ”Nu skal vi kæmpe for at komme op på en procent og gerne komme over det. Og så skal vi se på, hvordan vi lægger snittet i forhold til fri forskning og så de øremærkede midler.”

Også her ligger Lindgreen op til ændringer.

”I for mange år har Christiansborg været glade for at lægge pengene i store puljer, som blev givet til meget specifikke områder, i stedet for også at prioritere den fri forskning,” forklarer han.

Strategisk forskning inden for eksempelvis kræft og klimaomstilling er selvfølgelig vigtigt, men samtidig bør vi ifølge Lindgreen også huske, at mange store opdagelser og fremskridt skete som resultat af fri forskning.

Mere konkret betyder det, at Lindgreen og Radikale vil give en større bid af kagen til Danmarks Frie Forskningsfond*. Men det betyder heller ikke, forklarer Lindgreen, at klimaforskningen skal nedprioriteres, blot at pengene i mindre grad øremærkes:

”Jeg synes, man skal prioritere klimaforskningen. Det var en af grundene til, at jeg gik ind i politik. Men man skal ikke snævre det så meget ind, at vi skærer dygtige forskere og relevante projekter fra,” siger den radikale ordfører, der indtil juni arbejdede som bioinformatik-forsker på Lundbeck.

Evidensbaseret sundhedspolitik
En anden personlig kæphest, forklarer Stinus Lindgreen, er offentlig betalt klinisk forskning. Typisk prøver forskere gennem test i et kontrolleret miljø at fastslå, om en bestemt medicin virker mod en specifik sygdom, og hvorvidt den er sikker at bruge. Men ifølge Lindgreen er der brug for mere offentligt finansieret forskning i, hvordan allerede godkendt medicin virker ude i den virkelige verden, hvor patienter ofte modtager flere behandlinger, og hvor resultaterne derfor bliver mindre entydige.

”Her kunne jeg godt tænke mig, vi bliver skarpere på dataindsamling og forskning i, hvordan medicin virker i interaktion med andre behandlingsformer,” siger Lindgreen, ”så vi minimerer fejl og forbedrer patientsikkerheden, og på den måde måske endda kan spare nogle penge på behandlinger".

Sundhedsmininsteren har netop i et svar til Liselott Blixt (DF) blåstemplet den forrige regerings beslutning om at betegne ME – myalgisk encephalomyelitis – eller kronisk træthedssyndrom, som den tidligere kaldtes, som en fysisk lidelse. Hvad siger evidensfetichisten til det?

”Når man taler med de her patienter, er der ingen tvivl om, at de har det rigtig skidt. Men det problematiske ved den beslutning var, at man ignorerede de input, der kom, og lavede en faglig vurdering i et politisk udvalg. Hvorvidt ME hører til i den eller en anden kasse, det har vi folk, der er bedre kvalificerede til at vurdere end sundhedsudvalget på Christiansborg, mener jeg.”

Patientsikkerhed og varedeklaration 
Du har også været meget skeptisk over for medicinsk cannabis og alternativ behandling. Er det nogle af de ting, du gerne vil se mere evidens for?   

”Diagnoser og godkendelse af lægemidler er langt ud over, hvad politikere skal blande sig i. Danmark har et system, der godkender medicin og med god grund kræver dokumentation for effekt og sikkerhed, før vi sender det ud på markedet.”

”Hvis man pludselig kan snigløbe det system, kan industrien groft sagt jo bare sige 'Vi gider ikke lave forskning. Det er billigere bare at presse på, til de godkender det i sundhedsudvalget'. Der vil vi ikke hen. Så man skulle have øremærket forskning og indsamlet evidens for, at det virker.”

”Det samme gælder alternativ behandling, som jeg tror, vil fylde meget i den kommende periode. Det handler for mig om patientsikkerhed og varedeklaration – hvilke påstande må man som behandler komme med, og hvilken beskyttelse har du som patient. Hvis du nu for eksempel tager urtemedicin, som interagerer med din kemobehandling, så har vi jo et problem.”

”Det vil jeg gerne se på. Jeg vil gerne have bedre kontrol, bedre klagemuligheder og basal forbrugerbeskyttelse,” afslutter Stinus Lindgreen.

 

* artiklen er rettet 21/8 kl. 11.30. Det fremgik tidligere at regeringen havde afsat 1.394 millioner kroner til forskning og udvikling i 2019, hvoraf Danmarks Frie Forskningsfond blev tildelt 262 millioner kroner. Det tal henviser kun til forskningsreserven, som udgør en mindre del af det offentlige forskningsbudget, og hvad Danmarks Frie Forskningsfond modtager. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stinus Lindgreen

MF (R), regionsrådsmedlem (R), Region Hovedstaden
ph.d. i bioinformatik (Københavns Uni. 2010)

0:000:00