Ny S-ordfører: Vi kommer til at fokusere på, hvordan alle kommer med, ikke bare hvordan de dygtigste bliver endnu dygtigere

INTERVIEW: Kasper Sand Kjær har lavet uddannelsespolitik, siden han var 13. Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører brænder for at få unge til at tage en videregående uddannelse og deltage i demokratiet.

”Jeg kommer fra en baggrund med begge forældre i arbejderklassen. Jeg har aldrig kendt en forsker, før jeg læste på universitetet,” lyder det afvæbnende beskedent. Men på trods af sin unge alder er Socialdemokratiets 30-årige uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær, en uddannelsespolitisk sværvægter.  

Siden han som 13-årig blev elevrådsformand, har uddannelsespolitikken været en rød tråd gennem det, man må betegne som en lynkarriere. Fra DSU over Fagbevægelsen til en stilling som formand for DUF er rejsen foreløbig kulmineret på Borgen og det, som Sand Kjær betegner som sit ”drømmeordførerskab”. Han medgiver, at selv om forskningsverdenen ”er vildt spændende, vigtig og central” og nu er "high politics" på grund af klimakrisen, er den ikke del af hans ophav.

 ”Jeg er første generation akademiker i vores familie og har fået enorm respekt for den akademiske disciplin og det arbejde, forskerne udfører,” siger Sand Kjær, der i 2017 blev bachelor i uddannelsesvidenskab fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Nedprioritering af humaniora og samfundsfag
Hans første store opgave som uddannelses- og forskningsordfører har været at stå på mål for S-regeringens beslutning om ikke at tage det såkaldte taxameterløft på Humaniora og Samfundsfag med i finanslovsudspillet, og i stedet holde det i baghånden, så det kan byttes for politiske indrømmelser.

Mens han er enig i den karakteristik, er Kasper Sand Kjær uenig i, at han har spillet for galleriet, fordi det ”hele tiden har været åbenlyst”, at det ikke var Socialdemokratiets højeste prioritet at bevare taxameterløftet. Hvis støttepartierne vil have de 300 millioner kroner til Humaniora og Samfundsfag, kan de få det, men det bliver på bekostning af noget andet:

”Det er det jo altid. Sådan er politik,” siger Sand Kjær. ”Derfor har vi i fællesskab med de tre partier, vi indgik forståelsespapiret med – som danner grundlaget for en regering, der investerer i uddannelse – sat en pulje af til at drøfte, hvad de vigtigste prioriteter er.”

En ren procent?
Det kan næppe komme som en overraskelse for Altingets læsere, at den grønne forskning til gengæld er en prioritet for regeringen. I forbindelse med finanslovsudspillet fremlagde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen torsdag et grundrids for, hvordan den grønne milliard til forskning skal fordeles.

Spørgsmålet er så, om der vil være andre forskningsområder, der kommer til at lide under den prioritering?

”Det vil der givetvis,” siger ordføreren. ”Men fordi BNP vokser, og på grund af Barcelona-målsætningen om at bruge en procent af BNP på forskning – hvilket vi kommer til at leve op til – lægger vi ikke op til at finansiere den grønne forskning gennem store besparelser på andre forskningsområder,” siger S-ordføreren.

Og det er en ren procent, du henviser til, uden at regne EU-forskningsmidler med?

”Den tidligere regering lavede jo den her mekanisme, hvor man automatisk modregner EU-midler,” siger Sand Kjær og indrømmer, at han ikke tror, S-regeringen vil nå en hel procent, fraregnet EU-midler, i år:

Så en ren procent er et mål, ikke et løfte?

”Nej. Men jeg håber, vi kan komme derhen. Vi står over for nogle store udfordringer, som kræver investeringer i forskningen.”

Grøn forskning på humaniora
Jeg interviewede for nylig Connie Hedegaard om et storstilet EU-forskningsprojekt om grøn omstilling, som hun står i spidsen for. Hun fortalte, at første trin var at undersøge, hvilke faktorer der får folk til at skifte adfærd. Er der ikke risiko ved at øremærke en stor del af forskningsmidlerne?

”Jo, jeg tror, at en af de største udfordringer, vi har, er, at forskningen bliver for mono-fakultær, for silopræget. Vi har brug for at tænke meget mere på tværs. Jeg tror, at psykologi, antropologi og for den sags skyld filosofi også er ret vigtigt for den grønne omstilling. Den tekniske forskning kan jo ikke svare på vaner og forbrug. Den kan jo kun svare på, hvad vi skal forbruge i stedet.”

Men hvis I sparer på humaniora, er der vel en risiko for, at vi ikke kommer i mål med netop den slags? 

”Jeg tror, at humaniora er helt afgørende for, at vi når den grønne omstilling. Vi har jo heller aldrig sagt, at den milliard, vi afsætter til grøn forskning, kun skal gå til teknisk forskning. Den grønne forskning kan jo sagtens være på humaniora,” siger Kasper Sand Kjær.

Alle skal med
Efter at have talt grøn omstilling og ligestilling blandt forskere (en anden mærkesag for socialdemokraten), vil jeg gerne vide, hvad Kasper Sand Kjær mener om, at tidlige minister og nuværende forskningsordfører Ulla Tørnæs for nylig fortalte mig, at Socialdemokratiet i hendes øjne svigter eliten. Og om satsninger på bredden forringer chancerne for at omsætte investeringer i uddannelse til ting, man kan måle og veje, for eksempel i form af artikler i førende tidsskrifter, patenter og den slags?

”Det er lidt forsimplet,” lyder det korte svar, som prompte følges op med, at vi da selvfølgelig har brug for optimale rammer for de studerende, som bagefter går ud og starter virksomheder med over 500 medarbejdere.

”Men når vi taler uddannelsespolitik bredt, så er det ikke min bekymring, om de bedste klarer sig. For de skal nok klare sig. Det er sgu alle de andre! Jeg er mest bekymret for, om vi får alle med,” siger Kasper Sand Kjær, der for første gang under interviewet sænker paraderne lidt.

”Den forrige regering talte for meget om potentialet i de allerdygtigste. Jeg synes, det potentiale, vi ikke forløser i dag, det ligger blandt de 50-75.000, der ikke får en uddannelse. Det er da et potentiale, der ville kunne mærkes på BNP om 10-15-20 år. Der vil man opleve et skifte. Vi kommer til at fokusere på, hvordan alle kommer med, ikke bare hvordan de dygtigste bliver endnu dygtigere,” siger han.

Deltagelse i demokratiet
En anden personlig kæphest, forklarer Kasper Sand Kjær, er unges deltagelse i demokratiet. Som formand for DUF så han mange eksempler på, at unge har mistet tiltroen til politik og demokrati som styreform.

”Politik er noget, der foregår på et eller andet slot ovre i København, og det har ingenting at gøre med dem,” fortæller han og henviser til Trump, Brexit og ”alt det der”, der grundlæggende truer den vestlige verdens institutioner.

”Hvad er det, der er på spil her i det mindst korrupte land og med det bedst samarbejdende folkestyre? Det synes jeg faktisk godt – selv i en tid med klimakrise og alt mulig andet – man også kunne forske i,” siger ordføreren.

”Så det håber jeg også, vi kan afsætte bare en lille smule til,” siger Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører.

Om samfundsfagene dermed har lidt bedre chancer for at undgå besparelse, må de næste ugers forhandlinger vise.

Forrige artikel Fra fond til forsker: Innovationsfonden donerer millioner til reduktion af stress blandt hospitalslæger Fra fond til forsker: Innovationsfonden donerer millioner til reduktion af stress blandt hospitalslæger Næste artikel Signaturprojekter skal øge erfaringerne med kunstig intelligens i kommuner og regioner  Signaturprojekter skal øge erfaringerne med kunstig intelligens i kommuner og regioner
DEA: Dimittender i krisetider risikerer velstandstab

DEA: Dimittender i krisetider risikerer velstandstab

DEBAT: Ringere jobmuligheder i krisetider kan få nyuddannede til at tage job med en lavere løn, end hvis der ikke var recession. De fagligt svageste rammes hårdest, skriver Tobias Højgaard Lindeberg og Kristian Thor Jakobsen.