Ny stærk alliance vil kæmpe for at holde på udenlandske studerende

SAMARBEJDE: Universiteter, studerende, industri og erhvervsliv går sammen i et nyt forpligtende samarbejde om at udforme tiltag og anbefalinger til Folketinget, som kan holde udenlandske studerende i landet efter studierne.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) omringet af udenlandske studerende foran AAU, efter at universitetet har meldt ud, at de vil lukke uddannelserne ned. Den situation vil en ny alliance via en arbejdsgruppe forhindre sker i fremtiden.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) omringet af udenlandske studerende foran AAU, efter at universitetet har meldt ud, at de vil lukke uddannelserne ned. Den situation vil en ny alliance via en arbejdsgruppe forhindre sker i fremtiden.Foto: Pressefoto AAU/ Anders Nissen
Toke Gade Crone Kristiansen

Der er et stort potentiale i de internationale studerende, hvis en større andel fastholdes på det danske arbejdsmarked.

Sådan lyder det i kommissoriet for et nyt samarbejde, som skal øge andelen af udenlandske studerende, som bliver i Danmark efter endt uddannelse.

Alliancen består af nogle af de mest markante interesseorganisationer på universitetsområdet: Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter.

De fire organisationer slår sig utraditionelt sammen og danner en slags hurtigtarbejdende kommission med sekretariat – et af den slags initiativer, som typisk ville blive igangsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Arbejdsgruppen har dog i denne omgang besluttet sig til selv at tage initiativet.

Samarbejdet skal, ifølge kommissoriet, munde ud i konkrete  anbefalinger til, hvordan flere af de internationale dimittender får arbejde på det danske arbejdsmarked inden sommerferien.

Initiativet høster ros fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, som lægger op til at følge op på dagsordenen selv. 

Anbefalinger til politikerne
Baggrunden for initiativet er, at Uddannelses- og Forskningsministeriet for nyligt strammede op og nedlagde omtrent 1.000 pladser på engelsksprogede uddannelser. 

Og det er netop den opstramning, som arbejdsgruppen skal komme i møde. 

0:000:00