Opgør med nytteetik: Tænketank ønsker mere banebrydende forskning
NY RAPPORT: Forskere skal have fred fra konstant at publicere, pengene skal spredes bedre og risikovllighed belønnes. Det er konklusionen fra DEA og Danmarks Frie Forskningsfond.
Jacob Pedersen
FreelancejournalistDer skal mere fokus på nyskabende forskning, der i stedet for at spille på sikre kort skal forfølge dristige idéer og afprøve nye metoder.
Sådan lyder budskabet fra Tænketanken DEA, der på vegne af og med økonomisk støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond i en dugfrisk rapport har undersøgt mulighederne for at finansiere mere risikovillig forskning.
Konservativ og sikker forskning dominerer
Tidligere undersøgelser fra Tænketanken DEA har vist, hvordan forskningsmidler er koncentreret på færre hænder end tidligere.
Tænketanken er bekymret for, at der ikke blot i danske, men også i internationale forskningsmiljøer, er skabt et system, der underprioriterer banebrydende forskning og begrænser muligheden for videnskabelige gennembrud. Det fortæller Maria Theresa Norn, analysechef DEA.
Al forskningsfinansiering er risikovillig, men spørgsmålet er, om den er risikovillig nok, eller om fonde kan og bør gøre mere for at sikre, at der både er gode vilkår for den forskning, som nuancerer vores eksisterende viden, og den forskning, som flytter grænserne af vores viden
David Dreyer Lassen
Bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond
”Nyskabende forskning er forbundet med større risici, fordi det at gå nye veje indebærer store usikkerheder og udfordringer. For at samfundet kan høste de fulde gevinster af investeringer i forskning, er det vigtigt at sikre gode rammer for dem, der kan og vil flytte grænserne for vores viden.”
Norn nævner i den forbindelse, at flere Nobelprismodtagere har været kritiske over for de aktuelle vilkår for banebrydende forskning. Eksempelvis har Peter Higgs, der lagde navn til Higgs-partiklen, udtalt, at han ikke ville have været produktiv nok til at klare sig i forskningsverdenen i dag.
Tre forslag til at vende udviklingen
Det er dette forskningsmiljø og rammerne for den risikovillige forskning, Tænketanken DEA og Danmarks Frie Forskningsmiljø ønsker at udfordre med tre konkrete forslag baseret på international litteratur om risikovillig forskning og erfaringer fra fonde i Danmark og i udlandet.
For det første skal der gøres op med tendensen til at måle og belønne forskere for deres evne til at frembringe videnskabelige publikationer og høste citationer og bevillinger. Ifølge DEA betyder det nemlig, at forskere primært laver sikre projekter og gradvise bidrag til forskningen i stedet for at tage større risici, bruge længere tid på forskning og risikere at fejle.
Dernæst skal koncentrationen af forskningsmidler nedbringes, så vækstlaget af forskere og forskningsideer i kanten af eller helt udenfor etablerede forskningsemner og forskergrupper får bedre vilkår. Ifølge DEA er det nemlig her, kimen til forskningsgennembrud findes.
Danmarks Frie Forskningsfond primære formål er at yde økonomisk støtte til originale idéer og initiativer i dansk forskning, ligesom fonden rådgiver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen i forskningsspørgsmål.
Årligt giver Danmarks Frie Forskningsfond omkring 400 bevillinger til forskningsprojekter, som i alt beløber sig til knap én milliard kroner.