Opsamling: Det mener aktørerne om coronakrisens konsekvenser for studerende

DEBAT: Debatten om coronakrisens konsekvenser for de studerende udvikler sig i takt med begivenhederne. Her er overblikket over aktørernes holdninger til digital undervisning, studiepladser, trivsel, dimittendledighed og meget mere.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) orienterer 11.juni 2020 pressen om aftalen om 5000 ekstra studieplader.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) orienterer 11.juni 2020 pressen om aftalen om 5000 ekstra studieplader.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sara Fleckner Vilstrup

De seneste måneder er de videregående uddannelser gået fra total nedlukning til trinvis genåbning.

Men hvad er konsekvenserne af krisen for de studerende, og hvordan skal udfordringer som forsinkelse på studiet, mistet fritidsjob og fremtidsmulighederne for nyuddannede håndteres?

I debatten peger flere aktører problemstillinger fra tidligere kriser. Det er for eksempel de langsigtede konsekvenser, som en dårlig start på arbejdslivet kan betyde.

Blandt andet skriver Tobias Høygaard Lindeberg og Kristian Thor Jakobsen fra Tænketanken DEA:

”Over ti år er det samlede indkomsttab ved at dimittere i en krisetid, blevet opgjort til at være på cirka seks procent.”

Også Wenche Marit Quist, der er Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf er bekymret for de nyuddannedes fremtidsudsigter:

”Coronakrisen truer med at ødelægge den meget vigtige overgang mellem studie og job, som er helt, helt afgørende for, at dimittenderne får fodfæste på arbejdsmarkedet.”

Sabbatår eller uddannelse
Derudover bød debatten på indspark med fokus på studenterne og formodningen om, at flere unge vil søge ind på de videregående uddannelser.

Mads Eriksen fra Dansk Erhverv peger på at typiske sabbatår-job som cafe-medarbejder er pressede, og han mener, det er forventeligt at flere vil søge om optagelse på uddannelserne.

0:000:00