Opsamling: Det mener aktørerne om optagelsessystemet

TEMADEBAT: Mange er enige om, at optaglesessystemet ikke er perfekt. Men nogle vil have det justeret, og andre mener, det nuværende system alligevel er den bedst mulige løsning. Her er det fulde overblik over debatten om optaglesessystemet. 

Gymnasieelever fra Gefion Gymnasium.
Gymnasieelever fra Gefion Gymnasium.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Sara Fleckner Vilstrup

Debatten om optagelsessystemet kom i fokus, da forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i starten af året var ude at varsle ændringer i optagelsessystemet og svarede på spørgsmål herom på et lukket samråd

Men debatten om optagelsessystemet blev ligesom resten af Danmark hvirvlet ind i coronakrisen.

Ansøgningsfristen for optagelse via kvote 2 blev udsat med en uge, og Københavns Universitet har måttet skrotte at afholde optagelsesprøver og interviews i den først planlagte form.

I et fælles debatindlæg fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet var kvote 2 netop omdrejningspunktet. De to universiteter ønsker at styrke kvote 2 med optagelsesprøver.

"En oprydning i kvote 2-junglen vil for det første komme ansøgerne til gavn rent praktisk, men for det andet kan det mindske karakterpresset i kvote 1," skriver Bente Merete Stallknecht og Berit Eika, prorektorer på henholdsvis KU og AU. 

Karakterpresset og de afgørende karakterer er også blandt de problematikker, som gymnasieeleverne pegede på i dette indlæg:

"Et nyt optagelsessystem skal skrue ned for det ensidige karakterfokus. Det kræver, at karaktererne får mindre betydning for unges mulighed for at tage en videregående uddannelse," skriver Martin Mejlgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Debatten viser, at meldingerne om en justering af systemet overnet hilses velkommen, men at det er kompliceret at tage alle hensyn i et system, der skal fordele de mange studiepladser på en både nem og retfærdig måde. 

Her er et overblik over resten af debattens indspark:









0:000:00