Debat

Open Access-støtte: Stadig lang vej til målene

DEBAT: Det er politikernes og ledernes ansvar at sørge for, at Open Access-målene bliver indfriet. Det mener Lars Bjørnshauge, adm. direktør i DOAJ.

At publicere sine forskningsresultater, data og software åbent burde være en selvfølge! Dette har ikke noget med akademisk frihed at gøre, det handler om akademisk ansvarlighed. Det mener Lars Bjørnshauge, adm. direktør i DOAJ.
At publicere sine forskningsresultater, data og software åbent burde være en selvfølge! Dette har ikke noget med akademisk frihed at gøre, det handler om akademisk ansvarlighed. Det mener Lars Bjørnshauge, adm. direktør i DOAJ.Foto: Lars Helsinghof /Altinget
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Bjørnshauge
Adm. Direktør, DOAJ

”Med en øget tilgængelighed for alle til videnskabelige artikler på nettet vil vi få en mere effektiv videndeling mellem forskere, forskningsinstitutioner og virksomheder. Open Access vil resultere i, at den nyeste viden hurtigere kommer ud og skaber innovation og vækst i samfundet.” Det er vanskeligt at være uenig i dette, taget fra Den Nationale Strategi for Open Access.

Men der er lang vej igen, før dette kan blive en realitet. Mange faktorer spiller ind: Inerti i det akademiske miljø, grundlaget for forskernes meritering og lignende. Det er veldokumenteret, at det videnskabelige kommunikationssystem (publiceringen) er dysfunktionelt og forhindrer hurtige fremskridt mod at samfundet skal få maksimalt udbytte af forskningsinvesteringerne.

Forskningsbevillinger kommer up front, men spredningen af forskningsresultaterne, derimod, er udliciteret til kommercielle forlag med dramatiske konsekvenser, blandt andet monopolisering af publiceringsmarkedet med deraf følgende prisstigninger på tidsskrifter og så videre.

Det er stadigvæk halen (forlagene), der logrer med hunden (forskningsrådene og universiteterne), forlagene bestemmer melodien.

Lars Bjørnshauge
Adm. Direktør, DOAJ

Ingen grund til at acceptere tingenes tilstand
I Sydamerika for eksempel har man traditionelt betragtet spredning af forskningsresultater som en integreret del af forskningen og derfor også en integreret del af udgifterne til forskningen. Det er blandt andet derfor, at Open Access dér (uden forfatterafgifter) har været et udbredt fænomen i mange år.

Det er stadigvæk halen (forlagene), der logrer med hunden (forskningsrådene og universiteterne). Forlagene bestemmer melodien.

Den danske politik prioriterer den Grønne Vej, hvor en version af artiklen, efter en embargo-periode bestemt af forlaget, kan gøres frit tilgængelig. Hvor længe endnu skal kommercielle forlag bestemme, hvornår samfundet kan udnytte forskningsresultater, som samfundet har betalt for at få produceret?

Der er absolut ingen gyldig grund til at acceptere denne tingenes tilstand. Der er masser af muligheder for at publicere i gode Open Access-tidsskrifter, som er tilgængelige fra dag et, og uden at forskeren behøver at bekymre sig om ekstraarbejdet med at uploade til universitetets database.

Jamen, siger man så, Open Access-tidsskrifterne er ikke gode nok, holder ikke kvalitet osv. Det passer ikke! Der er masser af gedigne Open Access-tidsskrifter, der ligger i top inden for deres felt.

Dansk politik er fodslæbende
Det grundlæggende problem er, at forskere primært bliver vurderet på ikke hvad, de publicerer, men hvor de publicerer (altså i hvilke tidsskrifter).

Den danske politik med afskrivningen af rigtig Open Access-publicering (den Gyldne Vej), fordi det skal være ”omkostningsneuralt”, er utroligt fodslæbende! Masser af forskningsfonde og forskningsråd i andre lande støtter aktivt rigtig Open Access.

Den aktuelle danske Open Access-politik kommer ikke til at virke, der er ingen incitamenter for, at forskerne over en kam skal gå open access-vejen, og jo specielt ikke når de fortsat bliver belønnet for at publicere i de såkaldt ”excellente” tidsskrifter, som i øvrigt er karakteriseret ved at have højere tilbagetrækningsrater end andre tidsskrifter.

Åben publicering skal belønnes
Hvis man vil Open Access, så efterspørger man jo en specifik adfærd fra forskere, nemlig at forskningsresultater, data og software skal publiceres åbent. Forskere, der gør dette, skal belønnes, forskere, der ikke gør dette, skal ikke belønnes. Så enkelt er det.

Hvorfor viger man så tilbage på at kræve dette af forskerne? Jamen, siger forskerne og forskningspolitikere, det er vigtigt med den akademiske frihed. Bestemt!! Frihed til at vælge forskningsmetoder osv. er noget grundlæggende, men hvis regeringer, forskningsråd, universiteter nu siger, at Open Access er afgørende for forskningens effektivitet, skal forskere så have lov til at anvende publiceringskanaler, der ikke giver umiddelbar adgang?

At publicere sine forskningsresultater, data og software åbent burde være en selvfølge! Dette har ikke noget med akademisk frihed at gøre, det handler om akademisk ansvarlighed.

Det er op til forskningsledere, universitetsledere, forskningsråd og forskningspolitikere at bane vejen for, at forskere ustraffet kan praktisere den adfærd, som efterspørges.

Indtil dette sker, vil den danske Open Access-politik have rygrad som en medisterpølse.

Dokumentation

Fra 7. april og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på Open Access.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00