Overblik: Her er anbefalingerne til bedre universitetsuddannelser

DOKUMENTATION: Regeringens Universitetsudvalg har fremlagt 37 anbefalinger til, hvordan fremtidens universitetsuddannelser bliver bedre. Det skal blandt andet blive lettere for bachelorer at få erfaring på arbejdsmarkedet.

Formand for Universitetsudvalget, Agnete Gersing, præsenterede i dag udvalgets anbefalinger. Udvalget anbefaler blandt andet, at retskravet udvides, og at udbuddet af kandidatuddannelser skal nedbringes.  
Formand for Universitetsudvalget, Agnete Gersing, præsenterede i dag udvalgets anbefalinger. Udvalget anbefaler blandt andet, at retskravet udvides, og at udbuddet af kandidatuddannelser skal nedbringes.  Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Retskravet på at blive optaget på en kandidatuddannelse skal forlænges, så man som bachelor kan gå ud på arbejdsmarkedet og vende tilbage til universitetet op til tre år senere, og karakterbonussen for hurtig studiestart skal afskaffes.

Sådan lyder nogle af de anbefalinger, Universitetsudvalget fremsatte mandag, og som skal styrke universitetsuddannelserne i Danmark.

Se de 37 anbefalinger her: 

Universitetsuddannelser med høj værdi for den enkelte og for samfundet

1. Tilpas udbuddet til efterspørgslen
- Udvalget anbefaler, at universiteterne løbende tilpasser antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

2. Der skal udvikles tværgående kandidatuddannelser
- Udvalget anbefaler, at universiteterne skal udvikle flere tværgående kandidatuddannelser, som er rettet mod bachelorer fra forskellige fagområder, og giver de studerende kompetencer, der er særligt efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel være en studerende med en bachelor fra humaniora, der vælger en kandidatuddannelse inden for it eller erhvervsøkonomi.

3. Vejledningsindsats skal styrkes, så den matcher behov
- Udvalget anbefaler, at uddannelsesvejledningen til de videregående uddannelser i højere grad tilskynder de unge til at vælge en uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Derudover skal vejledningen i højere grad understøtte et godt match mellem ansøgerens faglige forudsætninger, motivation og uddannelsen.

4. Standardiserede oplysninger om løn, ledighed med mere skal være offentligt
- Udvalget anbefaler, at de oplysningerne om løn, ledighed og frafald, der fremgår på universiteternes hjemmeside, skal standardiseres. På den måde skal kommende studerende kunne sammenligne uddannelser og orientere sig på tværs af universiteter og uddannelser på et sammenligneligt grundlag.

Uddannelser, der imødekommer kompetencebehov på arbejdsmarkedet

5. Digitale kompetencer som en del af uddannelserne
- Udvalget anbefaler, at alle studerende rustes til en digitaliseret verden. Derfor skal universiteterne indarbejde digitale kompetencer og teknologiforståelse i alle uddannelser, med mindre der i enkeltstående tilfælde er særlige faglige grunde til at ikke at gøre det.

6. En styrket kobling mellem teori og praksis
- Udvalget anbefaler, at universiteterne understøtter en passende kobling til praksis i undervisningen og anvender arbejdsmarkedsrelevante undervisningsformer.

7. Ministeriet skal etablere et nationalt kompetencepanel
- Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet laver et nationalt kompetencepanel, som løbende kan rådgive uddannelses- og forskningsministeren og universiteterne om udviklingen i efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Udvalget lægger vægt på, at kompetencepanelet kun er rådgivende.

8. Best practice for aftagerpaneler
- Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med universiteterne og aftagerorganisationer indsamler og udbreder best practice for arbejdet med aftagerpaneler.

9. Styrket udbud af efter- og videreuddannelse inden for efterspurgte områder
- Udvalget anbefaler, at udbuddet af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse til universitetsuddannede styrkes inden for særligt efterspurgte fagområder.

Mere fleksibel uddannelsesstruktur og hurtigere veje til job

10. Retskravet skal forlænges
- Udvalget anbefaler, at retten til at blive optaget på en kandidatuddannelse fremover gælder eksempelvis to til tre år, så nyuddannede bachelorer har bedre mulighed for at starte en karriere og vende tilbage til universitetet senere.

11. Universiteterne skal kunne udbyde etårige overbygninger
- Udvalget anbefaler, at universiteterne får mulighed for, i tillæg til kandidat- og masteruddannelser, at udbyde 1-årige forskningsbaserede selvstændigt afsluttede ”overbygningsuddannelser” på 60 ECTS-point som ordinær uddannelse for akademiske bachelorer.

- Den toårige kandidat skal dog stadig være hovedvejen for akademiske bachelorer, men universiteterne skal også udbyde de 1-årige overbygningsuddannelser på en række relevante fag. Akademiske bachelorer får dermed mulighed for at gennemføre en 1-årig forskningsbaseret overbygningsuddannelse som ordinær heltidsuddannelse uden deltagerbetaling. På den måde kan disse uddannelser give en hurtigere vej til arbejdsmarkedet.

12. Bacheloruddannelserne skal tilrettelægges, så de giver umiddelbar erhvervskompetence
- Udvalget anbefaler, at universiteterne identificerer, om der er bacheloruddannelser, der skal tilrettelægges anderledes for at give umiddelbar erhvervskompetence.

- Der kan i nogle tilfælde være potentiale for, at det afsluttende bachelorprojekt formuleres og udarbejdes i samarbejde med en virksomhed.

13. Flere kandidatuddannelser skal kunne tages på deltid
- I dag eksisterer en forsøgsordning med maksimalt 20 kandidatuddannelser, der kan udbydes på deltid over fire år med sideløbende beskæftigelse. Udvalget anbefaler, at muligheden for at tage en toårig kandidatuddannelse på deltid udvides til flere fagområder.

14. Ministeriet skal undersøge fordele og ulemper ved fleksibilitet i kandidatoptaget
- Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøger fordele og ulemper ved, at der gives mulighed for, at universiteterne i udvælgelsen blandt kvalificerede ansøgere kan lægge ansøgernes samlede kvalifikationer og erfaring til grund for optag på kandidatuddannelsen.

Mere overskueligt uddannelseslandskab og styrket optagelsessystem

15. Udbuddet af uddannelser skal gennemgås for at gøre det mere overskueligt
- Udvalget anbefaler, at universiteterne i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemfører et eftersyn af uddannelsesudbuddet for at skabe et mere overskueligt uddannelseslandskab.

16. Ministeriet skal belyse muligheden for at forbedre optagelsessystemet
- Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet med inddragelse af uddannelsesinstitutionerne og andre interessenter igangsætter et arbejde, der belyser styrkerne ved det nuværende optagelsessystem og mulighederne for at forbedre det.

Et flertal i udvalget anbefaler

17. Bredere indgange til bacheloruddannelserne, hvor det er fagligt relevant
- Et flertal i udvalget anbefaler, at universiteterne i et vist omfang tilrettelægger bredere indgange til bacheloruddannelserne, hvor det vurderes fagligt relevant.

- Et mindretal i udvalget anbefaler ikke, at universiteterne skal tilrettelægge bredere indgange til bacheloruddannelserne. Det må bero på det enkeltes universitets faglige og suveræne vurdering, om bredere bacheloruddannelser er hensigtsmæssige på det enkelte universitet.

18. Bonus for hurtig studiestart skal afskaffes
- Et flertal i udvalget anbefaler, at bonusordningen for hurtig studiestart (1,08-reglen) afskaffes.

- Flertallet lægger vægt på, at ansøgere til universiteterne og de øvrige videregående uddannelser udelukkende optages på baggrund af faglige kvalifikationer. En afskaffelse kan også understøtte, at adgangskvotienterne ikke presses unødigt op

- Et mindretal i udvalget anbefaler, at 1,08-reglen fastholdes, da det vurderes, at reglen giver incitament til hurtig studiestart, efter den gymnasiale eksamen er afsluttet, og dermed øger arbejdsudbuddet, hvorved en fastholdelse af 1,08-reglen gør det unødvendigt med nye incitamenter til hurtig studiestart i SU-systemet.

Høje ambitioner for uddannelse og undervisning

19. Styrket fokus på formativ feedback i uddannelserne
- Udvalget anbefaler, at universiteterne i højere grad gør brug af løbende formativ feedback.

20. Relevante digitale teknologier skal anvendes i undervisningen
- Udvalget anbefaler, at universiteterne udbreder brugen af de digitale teknologier, der har dokumenteret effekt og kompetenceudvikler underviserne, så de kan udnytte nye undervisningsredskaber.

21. Mere undervisning til de studerende hvor niveauet er lavt
- Udvalget anbefaler, at universiteterne fremover øger antallet af undervisnings- og vejledningstiden på de områder, hvor der er et lavt niveau i dag.

22. Best practice om studieintensitet skal undersøges og udbredes
- Der er potentiale for at skabe bedre viden om best practice i forhold til at tilrettelægge virkningsfulde uddannelsesforløb, hvor de studerende engageres og motiveres i løbet af studietiden. Udvalget anbefaler, at der indsamles gode erfaringer på tværs af universiteterne.

23. Bedre mulighed for løbende bedømmelse af studerende
- Muligheden for løbende bedømmelse af studerende kan forbedres for at øge læringsudbyttet. Udvalget anbefaler, at kendskabet til gældende regler på området udbredes. Det drejer sig blandt andet om muligheden for, at de studerendes deltagelse i undervisningen gøres til en forudsætning for deltagelse i prøver samt mulighederne for at anvende løbende bedømmelse i undervisningen.

24. Mulighed for at bruge studiestartsprøver på kandidatuddannelsen
- Udvalget anbefaler, at universiteterne får mulighed for at bruge studiestartsprøver på kandidatuddannelserne for at understøtte en øget studieintensitet. Det giver samtidig universiteterne mulighed for at identificere og udskrive inaktive studerende.

25. Universitetsuddannelserne sammenholdes med højeste internationale niveau
- Udvalget anbefaler, at de danske universitetsuddannelser sammenholdes med højeste internationale niveau inden for det pågældende fagområde.

26. Ministeriet skal lave national indsats for at fremme de studerendes it-kompetencer
- Udvalget anbefaler, at der laves en national indsats for at fremme de studerendes it-kompetencer og brug af digitale teknologier i undervisning og uddannelse i fællesskab med den videregående uddannelsessektor og relevante interessenter.

27. Styrket vidensgrundlag for effekten af teknologi i undervisningen
- Udvalget anbefaler, at der inden for uddannelsesforskningen opbygges mere viden om, hvilke nye undervisningsteknologier der er mest virkningsfulde.

28. Mere vidensdeling om god undervisning mellem universiteterne
- Udvalget anbefaler, at universiteterne i forlængelse af igangværende initiativer mere systematisk indsamler og deler viden om brug af didaktiske redskaber, der understøtter god undervisning.

29. Universiteterne skal anerkende værdien af at skrive lærebøger
- Udvalget anbefaler, at universiteterne i højere grad anerkender værdien af lærebøger. Udvalget vurderer samtidig, at lærebøger kun kan meriteres på lige fod med forskning, hvis lærebøgerne rummer et forskningsbidrag.

Stærke ledelsesmæssige rammer og anerkendelse af fremragende undervisning

30. Ret og pligt til pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling for undervisere
- Udvalget anbefaler, at alle undervisere på alle karrieretrin skal have ret og pligt til pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling

31. Universiteterne skal anerkende undervisning på lige fod med forskning
- For at anerkende og belønne god undervisning på lige fod med god forskning anbefaler udvalget, at universiteterne fremover udvikler en praksis for systematisk at anerkende god undervisning.

32. Reducer brugen af eksterne lektorer, som ikke har en hovedstilling uden for universitetet
- Udvalget anbefaler, at andelen af eksterne lektorer, der ikke har en hovedstilling uden for universitetet, og som samtidig er ansat ved universitetet i længere perioder, begrænses.

33. Systematisk brug af studerendes evalueringer til at styrke uddannelsen
- Udvalget anbefaler, at universiteterne systematisk gennemfører studenterevalueringer af alle kurser og undervisere. Anvendelsen af studenterevalueringer i universiteternes kvalitetsarbejde er i dag og skal fremadrettet først og fremmest være omdrejningspunkt for en formativ dialog mellem undervisere, uddannelsesledere og studerende om forbedring og udvikling af undervisningen.

34. Ministeriet skal lave en pris for fremragende undervisningen
- Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet laver et nationalt initiativ for anerkendelse af fremragende undervisere, som kan fungere som supplement til de universitetsforankrede initiativer.

Et flertal i udvalget anbefaler:

35. Muligheden for at ansætte fuldtidsundervisere udvides
- I dag er der på enkelte uddannelser mulighed for at anvende fuldtidsundervisere i form af studielektorer/studieadjunkter, der kun har undervisningsforpligtelser. Der er altså i dag forskellige vilkår for ansættelser mellem universiteterne, ligesom der er forskellige vilkår mellem uddannelserne inden for universiteterne. Et flertal i udvalget anbefaler, at universiteternes muligheder for at ansætte studielektorer og studieadjunkter harmoniseres og udvides.

- Et mindretal i udvalget anbefaler ikke at udvide mulighederne for at ansætte fuldtidsundervisere, fordi Danske Universiteter er bekymrede for uddannelsernes kvalitet og forskningsbasering, hvis der ansættes flere fuldtidsundervisere på universiteterne.

36. Ansvaret for at udpege studieledere forankres entydigt i den enstrengede ledelse
- I dag udpeges studieledere efter indstilling fra studienævn. Et flertal i udvalget anbefaler, at studieledere fremover udpeges direkte af ledelsen. Det vil forankre studielederen tydeligere i den enstrengede ledelse med en klar funktion og kompetence og således tydeliggøre ansvars- og opgavefordeling mellem den enstrengede ledelse og studienævn i arbejdet med kvalitetssikring af uddannelserne.

- Et mindretal i udvalget anbefaler ikke, at studieledere fremover udpeges direkte af ledelsen. Akademikerne ønsker at fastholde, at studielederen udpeges af ledelsen efter indstilling fra studienævnet, hvorved det understøttes, at studielederen har forankring og legitimitet i det lokale studiemiljø blandt studerende og videnskabelige medarbejdere.

37. Ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse
- Et flertal i udvalget anbefaler, at universitetsloven ændres, så ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse. Det indebærer en ændring af kompetencefordelingen mellem studienævn og den enstrengede ledelse, således at det entydigt bliver ledelsens ansvar at tilrettelægge arbejdet med og udstikke rammerne for uddannelsernes indhold og kvalitet.

- Et mindretal i udvalget vil fastholde studienævnets nuværende rolle, hvor medindflydelse og medinddragelse sikrer et højt fagligt engagement fra de studerende og de videnskabelige medarbejdere i udviklingen af uddannelsernes tilrettelæggelse og faglige indhold.

Samlede anbefalinger

Dokumentation

Medlemmer af Universitetsudvalget:

  • Formand: Agnete Gersing, departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Anders Overgaard Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet
  • Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri
  • David Dreyer Lassen, professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet
  • Hanne Meldgaard, direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Birgit Bangskjær, chefkonsulent i Akademikerne
  • Mads Bryde Andersen fra Det Juridiske Fakultet Københavns Universitet
  • Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv
  • Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet
  • Stig Henneberg, afdelingschef i Finansministeriet
  • Tina Bering Keiding, lektor og vicecenterleder på Center for Undervisning og Digitale Medier Aarhus Universitet

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00