Overblik: Sådan vil EU-landene fordele milliarder til klima og forskning

ØKONOMI: EU-landene har fået en aftale om EU's budget og genopretningsfonden på plads. Her er et overblik over, hvordan landene vil fordele 13.580 milliarder kroner.

Ungarn har fået kritik for ikke at respektere EU's rettigheder og værdier. EU-aftalen skal sikre, at udbetaling af EU-midler betinges af overholdelse af retsstatsprincipper.
Ungarn har fået kritik for ikke at respektere EU's rettigheder og værdier. EU-aftalen skal sikre, at udbetaling af EU-midler betinges af overholdelse af retsstatsprincipper.Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

EU-landene er blevet enige om en historisk stor aftale om EU-budgettet for 2021 til 2027 og genopretningsfonden, som skal understøtte de skrantende økonomier efter coronakrisen.

Aftalen på i alt 13.580 milliarder kroner dækker over EU-budgettet på knap 8.000 milliarder kroner og genopretningsfonden på 5.580 milliarder kroner.

Her er et overblik over, hvordan EU-landene fordeler de 13.580 milliarder kroner:

  • 30 procent af alle midler skal øremærkes "klimarelaterede projekter". Midlerne skal blandt andet gå til understøttelse af EU's mål om klimaneutralitet i 2050.
  • Genopretningsfonden på 5.580 milliarder kroner finansieres ved, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne, som vil være tilbagebetalt i 2058.
  • Genopretningsfondens midler skal gå til værst trængte økonomier i Europa. Cirka 2.900 milliarder kroner gives som tilskud, og 2.680 milliarder kroner udbetales i lån.
  • Størstedelen af fondens midler – rundt regnet 5.000 milliarder kroner – skal bruges mellem 2021 og 2023. 70 procent af midlerne skal bruges i 2021 og 2022 og 30 procent i 2023.
  • Resten af midlerne skal gå til programmer, som blandt andet understøtter forskning, regional udviklingsstøtte og hjælp til overgangen til en CO2-fri fremtid. Programmerne tæller ReactEU, Horizon Europe, InvestEU, Rural Development, Just Transititon Fund og RescEU.
  • En mekanisme skal sikre, at udbetaling af EU-midlerne betinges af overholdelse af retsstatsprincipper.
  • EU-budgettet på knap 8.000 milliarder kroner skal fordeles ud på syv poster: Det indre marked, innovation og det digitale område, samhørighed og værdier, naturressourcer og miljø, migration og grænseforvaltning, sikkerhed og forsvar, naboområder og verden og EU-administration.

Europa-Parlamentet skal godkende budgettet, og nationale parlamenter skal godkende at hæve EU's indtægtsloft midlertidigt.

Kilde: Det Europæiske Råd

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00