Partnerskab: Har vi råd til at sige nej til internationale studerende?

DEBAT: De udenlandske studerende er en gevinst for Danmark og universiteterne, og erhvervslivet samarbejder nu om at fastholde flere. Men politikerne skal også bidrage, og partierne bag SU-forliget skal løfte blikket fra SU-regnearket, skriver Bente Stallknecht.

Af Bente Stallknecht
Formand for Partnerskab for Fastholdelse af Internationale Studerende og prorektor på Københavns Universitet  

Det var en rigtig god nyhed, da regeringen og støttepartier i sommer forpligtede sig til at løfte det loft, som den forrige regering lagde ned over antallet af internationale studerende i Danmark.

Den melding vil vi på universiteterne gerne kvittere for.

Tak, det giver mening.

For internationale studerende er en overskudsforretning, som vi sammen med erhvervsliv, studerende og faglige organisationer arbejder på at gøre endnu bedre i et partnerskab for fastholdelse af internationale studerende.

Men på trods af de gode meldinger, så består problemet desværre.

En god forretning
I Folketinget har partierne bundet hinanden op på at kigge på antallet af internationale studerende ensidigt via det enkelte års SU-udgifter til EU-borgere. Det, mener vi, er et unuanceret udgangspunkt for diskussionen om internationale studerende fra hele verden. Vi bør brede synet ud, så vi også kan se gevinsterne.

Gør man det, bliver spørgsmålet nærmere: Har vi råd til at sige nej til internationale studerende?

Gevinsterne ved internationale studerende er nemlig til at føle på.

En enkelt international studerende, som bliver i landet i 11 år, gør Danmark 1,5 millioner rigere. Det beløb vokser til 2,4 millioner efter 20 år, viser analyser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Under halvdelen modtager ikke SU
Sidste år dimitterede 4.170 internationale studerende fra de danske universiteter. Det siger sig selv, at vi har haft omkostninger forbundet med at uddanne dem.

Men man skal huske på, at hjemlandet først har betalt for de internationale studerendes folkeskole, ungdomsuddannelse og ofte også bacheloruddannelse.

Dertil kommer, at det er under halvdelen, som modtager SU. Og at antallet, som selv betaler for deres uddannelse, er stigende.

Derfor får de internationale studerende, som vi typisk har færdiggjort med en kandidatuddannelse, hurtigt udlignet den uddannelsesregning, vi i Danmark har stået for, når de kommer på arbejdsmarkedet.   

De internationale studerende giver også overskud på den samfundsøkonomiske bundlinje som gruppe. Ligegyldigt om de får SU eller rejser hjem igen efter endt uddannelse i Danmark, så bliver Danmark mellem 100.000 og 350.000 rigere for hver eneste.

God forretning for virksomheder
Når samfundsøkonomien forbedres, handler det naturligvis om, at internationale studerende også kommer virksomhederne til gode.

Internationale studerende har nemlig vist sig at være en værdifuld rekrutteringsressource på områder, hvor behovet til tider synes umætteligt.

Et eksempel er data- og IT-specialister, et andet eksempel er sprog.

Her får virksomhederne med de internationale studerende adgang til talenter fra hele verden. Talenter med andre perspektiver og baggrunde, som kan vise sig afgørende i indsatsen for at være mere innovative end konkurrenten eller erobre nye markeder.

En studerende, som er bosat i Danmark, er meget lettere at tiltrække til virksomheden end den person, der skal lokkes hertil over et halvt kontinent.

Konkurrencen om de bedste medarbejdere er benhård, for Danmark er langtfra det eneste land i verden, der har brug for højt specialiseret international arbejdskraft.

Stærkere uddannelser
Hos os på universiteterne er de internationale studerende også en gevinst. De gør vores uddannelser stærkere.

Danske studerende får utroligt meget ud af at få input fra internationale studerende og internationale undervisere på deres uddannelse i Danmark. Det er uvurderligt.

Men det er også en kæmpe gevinst, at de danske studerende kan rejse ud og tage en uddannelse i udlandet og hente værdifulde erfaringer og viden hjem.

Vi sætter en kæp i hjulet på begge dele, hvis vi lægger bånd på internationaliseringen. Det bliver vi hverken dygtigere eller bedre rustet til global konkurrence af.

Vi har et ansvar
Det er klart, at gevinsten ved internationale studerende afhænger af, hvor mange der bliver i Danmark og arbejder. Derfor har universiteterne naturligvis et ansvar for, at regnestykket forbliver positivt.

Vores ansvar er blandt andet at rekruttere studerende, som kan og vil Danmark − også på længere sigt.

Og vi har et ansvar for, at vi særligt rekrutterer til uddannelser, hvor der er gode jobmuligheder efterfølgende, og at de studerende bliver fagligt og socialt integreret på uddannelserne. Det ansvar er vi villige til at tage på os. Vi skal gøre gevinsterne synlige og større.

Vi kan ikke gøre det alene.

Virksomhederne skal sikre overgangen til arbejdsmarkedet. De studerende skal hjælpe udenlandske medstuderende ind i de faglige og sociale fællesskaber på lige fod med danske.

Og de faglige organisationer skal sikre, at de internationale studerende kan glide ind i den danske arbejdspladskultur. Alt dette skal vi tage på os, og det gør vi gerne i partnerskab for fastholdelse af internationale studerende.

Men politikerne skal også bidrage.

Partierne i SU-forliget må kigge på det større regnestykke, løfte blikket fra regnearket med den ensidige kobling til SU-udgifter og se på det lidt længere perspektiv.

Gør man det, er internationale studerende en overskudsforretning for alle.

Forrige artikel DF: Lempelse på SU-loft vil være forligsbrud DF: Lempelse på SU-loft vil være forligsbrud Næste artikel Studerende: Politikerne har spillet sorteper om ansvaret for studieboliger Studerende: Politikerne har spillet sorteper om ansvaret for studieboliger
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.