Privat og offentligt samarbejde finder 1 milliard kroner til forskningscentre

PIONÈRCENTRE: Danmarks Grundforskningsfond har sammen med private fonde fundet en milliard kroner til at finansiere op til tre nye forskningscentre de næste femten år. 

Formålet med centrene er at etablere excellente forskningsenheder, der udfører grundforskning for at løse store samfundsmæssige udfordringer inden for blandt andet energi og klima og kunstig intelligens.
Formålet med centrene er at etablere excellente forskningsenheder, der udfører grundforskning for at løse store samfundsmæssige udfordringer inden for blandt andet energi og klima og kunstig intelligens.Foto: Jens Nørgaard Larsen/ Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Nu kan de såkaldte pionércentre snart oprettes.

Finansieringen er nemlig på plads.

Danmarks Grundforskningsfond er gået sammen med fire private fonde, og sammen har de rejst over 800 millioner kroner til centrene, der skal lave grundforskning, som kan løse store samfundsmæssige udfordringer.

Lægger man det sammen med de andre midler, centrene har fået gennem finansloven, giver det en bevilling på en milliard kroner. 

Fakta
Disse fonde er med: 
  • Danmarks Grundforskningsfond
  • Carlsbergfondet
  • Lundbeckfonden
  • Novo Nordisk Fonden
  • Villum Fonden

Kilde: Danmarks Grundforskningsfond

”Det er meget glædeligt for Danmark, at vi nu har bred opbakning fra politisk side, fra universiteterne og fra de private fonde til et ekstraordinært ambitiøst forskningsinitiativ. Hvis vi skal løse nogle af de enorme udfordringer, som verden i dag står over for, er der behov for at styrke grundforskning inden for særligt perspektivrige områder, hvor forskningsgennembrud er forudsætningen for at finde nye løsninger,” udtaler Jens Kehlet Nørskov, der er bestyrelsesformand i Danmarks Grundforskningsfond i en pressemeddelelse.

Det langsigtede er pointen
Danmarks Grundforskningsfond bidrager med 223 millioner kroner, og det samlede offentlige bidrag er på 400 millioner kroner over 15 år. De private fondes bidrag er samlet på 600 millioner over 15 år.

Det giver exceptionelle mennesker mulighed for at opbygge langsigtede forskningsstrategier, og når man ser på det i internationale sammenhænge, er det mange penge. Det er et flot resultat, vi er nået frem til.

Thomas Bjørnholm
Forskningsdirektør i Villum Fonden

Det betyder, at fondene årligt bidrager med godt 10 millioner kroner hver.

Når man gør det op på den måde, lyder det måske ikke af alverden, men Thomas Bjørnholm, der er forskningsdirektør i Villum Fonden, understreger, at det vigtige er den langsigtede tænkning i projektet.

”Det giver exceptionelle mennesker mulighed for at opbygge langsigtede forskningsstrategier, og når man ser på det i internationale sammenhænge, er det mange penge. Det er et flot resultat, vi er nået frem til,” siger han.

Ifølge Danmarks Grundforskningsfond vil de nuværende midler kunne finansiere et til tre centre, afhængigt af hvordan det er struktureret.

Stort samarbejde kan flytte mere
For Villum Fondens vedkommende er projektet en mulighed for at kunne flytte mere.

”Det er en af fordelene ved at gå sammen. Samtidig har både ministeriet og universiteterne også bakket op. Det sender et rigtig godt signal, at vi alle sammen er med,” siger han.

Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, forklarer, at de havde flere overvejelser i forhold til at gå ind i partnerskabet blandt andet på grund af den finansielle størrelse.

”Men grundlæggende flugter initiativet helt og aldeles med Carlsbergfondets formål om at støtte visionær og innovativ grundforskning på internationalt niveau. Vi er også klar over, at skal man for alvor producere grundforskning, som kan rykke noget indenfor så komplicerede felter som klima og kunstig intelligens, kræver det, at vi løfter opgaven sammen. Når det sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at aftalen omkring pionércentrene blev udformet, så den på rimelig vis tilfredsstiller alles ønsker,” skriver han i en mail til Altinget.   

Han forklarer, at det med initiativets omfang har været centralt, at man fandt en model, som alle parter kunne bakke op om. Det skyldes blandt andet, at hver fond har deres særlige fundats, som afgør, hvad de må bruge deres penge på, samtidig med at ministeriet og universiteterne også begge har en agenda.

Tredje hovedtema måske på vej
Som det er nu, kan der etableres centre inden for to hovedemner. Det gælder energi og klima og kunstig intelligens.

Lavpraktisk vil man kunne indstille en forsker til at stå i spidsen for et center, hvis vedkommende har noget helt særligt at byde på inden for et af de to emner.

Men måske er der et tredje tema på vej. Det kan dog ikke siges med sikkerhed på nuværende tidspunkt, forklarer Søren-Peter Olesen, der er direktør i Danmarks Grundforskningsfond.

”Vi ved ikke, hvor vi finder de personer, der skal drive centrene. Når vi skal finde personer i den her liga og samtidig på områder, hvor Danmark har en særlig profil, ville det være rigtig ærgerligt, hvis vi var kommet til at udelukke en oplagt kandidat på forhånd, fordi de ikke passede ind i vores hovedtemaer,” siger han.

Når styregruppen for centrene mødes igen i løbet af den næste måned, vil de derfor se nærmere på, om de kan finde et hovedtema mere, der er lige så bredt som de to andre og favner alle videnskabelige områder.  

Dokumentation

Et pionercenter skal ledes af en ekstraordinært dygtig forsker, som vil blive omhyggeligt rekrutteret fra den globale forskningsverden. Fondene arbejder på at finpudse de to emner og muligvis et tredje. Emneområderne bliver formuleret bredt, og fondene understreger, at alle fagområder har relevans for initiativet.

Ambitionen er at etablere excellente forskningsenheder, der udfører grundforskning med sigte på løsning af store samfundsmæssige udfordringer inden for  to til tre udvalgte temaer. De temaer, der er vedtaget indtil videre, er kunstig intelligens og energi og klima.

Kilde: Carlsbergfondet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Besenbacher

Formand for Aarhus Vand, Unleash og Tænketanken One/third, professor em., Aarhus Uni., fhv. formand for Carlsberg og Carlsbergfondet
cand.scient. (Aarhus Uni. 1978), dr.scient. (Aarhus Uni. 1994)

Jens Kehlet Nørskov

Professor, DTU, formand for Danmarks Grundforskningsfond
cand.scient. i fysik (Aarhus Uni. 1976), ph.d. i fysik (Aarhus Uni. 1979)

Thomas Bjørnholm

Forskningsdirektør, professor, Villum Fonden, fhv. prorektor for forskning og innovation, Københavns Uni.
ph.d. i materialekemi (Københavns Uni. 1990)

0:000:00