Prodekan: Karrierevejen for talenter må ikke være en blindgyde

Af Lise Wogensen Bach
Prodekan for talentudvikling ved Health, Aarhus Universitet

Det har altid været betragtet som et kald at være forsker på universitetet.

Men forholdene er under forandring.

Vi er i en situation, hvor vi risikerer, at yngre forskere fravælger universiteterne af grunde, som ikke er baseret på kompetencer, talent og potentiale.

Men derimod på baggrund af usikre ansættelsesvilkår, manglende karriereveje og en uhensigtsmæssig balance mellem basismidler og eksterne bevillinger, som samtidig favoriserer, at yngre forskere ansættes i korterevarende stillinger.

Erhverslivet kalder på forskerne
En undersøgelse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) viser, at erhvervslivet kalder på forskerne.

Vi er nødt til at skabe tydelige karriereveje for vores yngre talenter, hvad enten de går universitetsvejen eller sætter kursen mod det private erhvervsliv.  

Lise Wogensen Bach
Prodekan, Aarhus Universitet

Hovedparten af de, som beskæftiger sig med forskning og udvikling, er ansat i erhvervslivet, og det er også her, at hovedparten af pengene er til forskning og udvikling. Flere virksomheder kalder også på yngre forskere med et professionelt tilrettelagt karriereforløb.

Det kan jo fra et universitetsperspektiv være nedslående nyheder. Men det illustrerer sådan set bare, at vi er nødt til at skabe tydelige karriereveje for vores yngre talenter, hvad enten de går universitetsvejen eller sætter kursen mod det private erhvervsliv.

Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Fornuftigt med karriereprogram
På Aarhus Universitet har vi netop besluttet at forlænge et karriereprogrammet for yngre forskere, Junior Researcher Development Programme (JPDP).

Programmets primære indhold er at tilbyde information og værktøjer til karriereudvikling, herunder kurser og vejledning til dem, som overvejer en levevej i erhvervslivet.

De unge forskere kan finde inspiration i karrieresporene: 'Research in industry and public sector', 'Careers using generic academic skills', 'Entrepreneurship' og 'Stay in academia'.

Karrieresporene indeholder – foruden en introduktion til forskellige mulige jobs – en konstellation af relevante kurser på Aarhus Universitet som for eksempel projektledelse og organisationsforståelse.

Hjælper til at dæmme op for kritik
Ud over personlig sparring om karrierevalg hjælper programmet de unge med at få øjnene op for, at en forskerkarriere også kan forfølges i private virksomheder.

Det skal være med til at dæmme op for kritikken af, at universiteterne alt for længe har holdt yngre forskere fast i et karrieremæssigt dødvande.

Eksempelvis i tidsbegrænsede stillinger, som forlænges, i takt med at bevillingerne til at fortsætte forskningsprojekterne kommer i hus.

Det er en meget konkret og meget lidt ønskværdig problemstilling, som de fleste forskningsledere kender til.

Vi risikerer at miste talenter
De nye forhold stiller krav til os som organisation.

Ikke bare om at skabe transparente karriereveje, hvoraf nogle af dem leder ind i erhvervslivet, men også om at sikre, at forskningslederne påtager sig ansvaret for at understøtte den enkelte medarbejders karriereudvikling i henhold til dennes ønsker, evner og potentiale.

Samtidig skal vi ændre den udbredte kultur med gentagne kortvarige postdoc-ansættelser, som hindrer en optimal udvikling af eget forskningsfelt eller at afsøge andre karriereveje.

Den viden, der genereres bag universitetsmurene og i private forsknings- og udviklingslaboratorier, kommer os alle til gavn.

Uden professionel karriereudvikling, tydelige karriereveje og ordentlige ansættelsesvilkår risikerer såvel universiteter som erhvervsliv at miste talenter.

Det har vi ikke råd til, hvis vi skal fastholde vores position som en internationalt anerkendt og attraktiv forskningsnation.