Prorektor: Vi har brug for bachelorer, som læser videre

Af Berit Eika
Prorektor for Aarhus Universitet

Christiansborg lægger op til forårsrengøring. Det ligger i kortene, at der skal ryddes op i universiteternes bacheloruddannelser. Færre og bredere bachelorindgange skal gøre uddannelsesvalget mere enkelt for de studerende.

På Aarhus Universitet bakker vi op om, at der skal ske en kontinuerlig tilpasning af det samlede danske uddannelseslandskab til arbejdsmarkedets behov. Men – one size doesn’t fit all. Og ansvaret for tilpasningen og dermed uddannelsesporteføljen ligger først og fremmest hos de enkelte universiteter, som i dialog med aftagerne vil være bedst til at give den faglige og samfundsmæssige vurdering af behovet for ændringer i uddannelsesudbuddet.

Det er et ansvar, vi tager på os. På Aarhus Universitet skærper vi løbende udbuddet af uddannelser, og vi har siden 2012 reduceret antallet af bachelorindgange med 10 pct. Inden for de erhvervssproglige uddannelser har vi eksempelvis reduceret antallet af indgange fra 12 til 5. Og på arkæologi har vi lagt to bacheloruddannelser sammen og gennemført en grundlæggende modernisering, så uddannelsen matcher kravene til nutidens arkæologiske arbejdsmarked. Det er gode eksempler på, hvordan universitetet søger mod brede, men samtidig faglige og genkendelige indgange. Og det er jeg varm tilhænger af.

Brede bachelorindgange er ikke løsningen
Men hvis brede bachelorindgange skal forstås som en fortsættelse af gymnasiesektorens brede almendannende tilgang for hele sektoren, er det ikke den rigtige vej til større gennemsigtighed for de studerende. Det vil efter min overbevisning blot få mange unge til at udskyde den svære beslutning om, hvilken retning de skal gå i.

Faktum er, at hvis vi skal tage den danske uddannelsesmodel alvorligt, så har vi en gymnasieskole, der tjener formålet som en almen grunduddannelse. Når man vælger sin bacheloruddannelse på universitetet, går man i en faglig retning, hvor man på et forskningsbaseret grundlag tilegner sig nogle mere specifikke kompetencer, der målrettet baner vej til en kandidatuddannelse

Når det gælder uddannelsesporteføljen på bachelorniveau, er universitetets vigtigste opgave derfor at sikre et relevant udbud, der peger ind på et kandidatmarked. Og arbejdet med at tilpasse udbuddet og skærpe uddannelsernes profiler og indhold er en ”never-ending story”. 

Berit Eika
Prorektor for Aarhus Universitet

Efter bachelor kommer kandidat
Vi ser lige nu tendenser, der peger i retning af et opgør med lineære uddannelsesforløb og hen imod livslang læring med fleksible uddannelsesstrukturer. Men det tilsidesætter ikke behovet for højt uddannet arbejdskraft i et samfund båret af viden. Derfor skal de forskningsbaserede akademiske bacheloruddannelser – uanset et udvidet retskrav – fortsat først og fremmest have til formål at forberede de studerende til en kandidatuddannelse.

Studerende kan sagtens have glæde af et år eller to på arbejdsmarkedet for herefter at vende tilbage for at tage en kandidatuddannelse. Og enkelte vil uden tvivl klare sig fremragende på arbejdsmarkedet uden en overbygning. Men det er kandidatgraden, der for alvor flytter dimittenderne over i jobs, hvor evnen til at finde nye løsninger på komplekse problemstillinger og identificere nye problemfelter er i centrum. Dertil kommer, at kandidaterne har høj beskæftigelse og skaber stor økonomisk værdi for samfundet. Danmark har ikke råd til at miste den viden.

Vi skal hjælpe og vejlede
Når det gælder uddannelsesporteføljen på bachelorniveau, er universitetets vigtigste opgave derfor at sikre et relevant udbud, der peger ind på et kandidatmarked. Og arbejdet med at tilpasse udbuddet og skærpe uddannelsernes profiler og indhold er en ”never-ending story”.
Det samme gælder, når det kommer til at skabe størst mulig gennemsigtighed for de nye studerende og guide dem ind på deres rigtige hylde. De unge skal have hjælp til deres uddannelsesvalg, og her er vejledning og forventningsafstemning med de unge vigtige værktøjer.

Samtidig er vi nødt til at acceptere, at nogle ikke vælger rigtigt i første omgang. Det skal vi kunne håndtere. Det vigtigste er, at de studerende i dag bruger den koncentrerede studietid rigtigt, at de fokuserer på netop den retning, de vil tone deres uddannelse i, og at vi i den sidste ende får nogle kandidater, der ikke blot er efterspurgte på arbejdsmarkedet, men også er i stand til at skabe den udvikling og forandring, som samfundet har brug for.