KU: Digital læring kan bryde med ensformig undervisning

DEBAT: Vi skal bruge erfaringerne med digital undervisning til at bryde med den ellers ensformige undervisning. Det digitale skal doseres varsomt, skriver Bente M. Stallknecht.

Af Bente M. Stallknecht
Prorektor, Københavns Universitet

"Yes we can".

Den kollektive heltedåd var båret af den handlingsvilje, som nødsituationen krævede. På få dage efter den 11. marts flyttede undervisere, studerende og studieadministratorer det klassiske murstensuniversitet til Zoomland.

Techerfarne undervisere gav kollegasupport til debutanter. Veludstyrede fakulteter stillede it-værktøjer til rådighed for mindre bemidlede fagmiljøer. Og studerende forsøgte at bære over med nybegynderfejl i det digitale eksperiment.

Stemningen var dog langt fra kun "Obamask" håbefuldhed, men mikset med frustrationer over den sociale isolation og myriader af tekniske benspænd. Så glæden var stor, da vi hen over sommeren kunne rykke delvist tilbage til campus.

De studerende har dog stadig meget skærmtid i efteråret og må fortsat undvære fagligt fællesskab, fredagsbar og fællesdans. Spørgsmålet presser sig derfor på: Hvordan går det med onlineundervisningen i coronatiden?

Sort/hvide holdninger til e-undervisning
Ofte forskanser holdningerne sig i to modsatrettede positioner. På den ene side "onlineskeptikerne", der mener, at digital undervisning i bedste fald kan bruges til simpel overførsel af golde færdigheder.

Mens den dybere refleksion, erkendelse og dannelse – ja selve universitetets særkende – går tabt, fordi undervisning er en social aktivitet, som ikke kan gestaltes uden mimik, gestik, kontekst og aktiv fysisk deltagelse.

På den anden side findes "techoptimisterne", der ser muligheder, hvor andre ser trusler, og som forandringsparate bekender sig til udsagn om, at man ikke skal spilde en krise.

De omfavner coronaens disruption, eftersom at den på kort tid som en anden genvejstast kunne katapultere digitaliseringen ud i fremtidsland. Men virkeligheden er nok mere kompleks end disse udlægninger, som risikerer at blive fastlåste i sort/hvide antagelser.

Tag bare Københavns Universitets 3.500 undervisere og 37.000 studerende, som i kultur og fagtraditioner spænder fra Big Bang til evigheden i teologisk forstand. Læs: Mange forskellige holdninger til alt mellem himmel og digitalisering.

Punktere myter                
To eksempler kan måske tjene til at punktere myter – eller nuancere dem.

Ofte beskrives digitaliseringen som et belejligt påskud for et bagvedliggende motiv: At spare penge på lærerkræfter. Men på Københavns Universitet er der denne sommer investeret millioner i nye undervisningsassistenter og digitalt udstyr samt et forskningsprojekt, der skal evaluere erfaringerne med digital undervisning.

Og hvad med uddannelseskvaliteten? Nu er uddannelseskvalitet en svært målelig størrelse, som ikke kan sættes på formel eller reduceres til en karakterskala.

Tal fra Københavns Universitet viser ikke desto mindre, at gennemsnittet af karaktererne fra sommerens eksaminer er uændret i forhold til året før – og andelen af beståede eksamener ligeså. Flere andre universiteter i Danmark har set den samme tendens.

Med til historien hører imidlertid også, at de studerende oplevede et større forventningspres. 60 procent af de studerende beskrev højere krav til ansvar for egen læring, mens halvdelen følte sig dårligere forberedt til eksamen.

Studiemiljøet knirker
Samtidig knirker det i studiemiljøet, når studiekammerater og undervisere føles langt væk.

Næsten 70 procent af studerende fra fire fakulteter på Københavns Universitet følte sig mindre eller meget mindre motiverede end før nedlukningen, 90 procent savnede uformelle samtaler med deres medstuderende, mens 49 procent fra hele Københavns Universitet rapporterede et fald i brugen af læsegrupper.

Der er ingen tvivl om, at det afsondrede skærmarbejde i studenterhyblen har en psykosocial skyggeside, som vi må – og skal – handle på. Ovenstående tal stammer fra en ny rapport, som samler input fra mere end 700 undervisere og 5.000 studerende på Københavns Universitet. Svarprocenten er for lav til skråsikre konklusioner, men kan antyde tendenser.

Københavns Universitet bliver aldrig et rent onlineuniversitet, og coronatiden bliver forhåbentlig en parentes i historien. Men parentesen er endnu ikke ophævet, og vi kan løbende forbedre undervisningen ved at skæve til sådanne undersøgelser.

Erfaringer til fremtiden
Der kommer også en dag, hvor normaliteten indfinder sig, og vi kan genetablere nærheden i auditoriet.

Mange undervisere og studerende vil givetvis helst glemme det forsømte coronaforår og droppe skærmundervisningen. Men spørgsmålet er, om der ikke er læringer og løsninger, som vi med fordel kan tage med videre?

Jeg hører til de forsigtige optimister, som tror, at universitetet kan kombinere det bedste af to verdener. Dét, som i jargonen kaldes "blended learning" eller "hybrid", hvor man ligesom i biler veksler mellem to typer "brændstof" i uddannelsen – det fysiske og det digitale.

Flere argumenter trækker i den retning. For det første har underviserne fået et veritabelt "crash course" i foråret, hvor 44 procent af Københavns Universitets undervisere aldrig før havde prøvet at undervise digitalt.

I begyndelsen var ambitionerne ganske lavpraktisk at sætte lyd og billede på et talende hoved, men efterhånden begyndte mange at krydre pædagogikken med quizzer, "breakout rooms" og virtuelle opslagstavler. Det bryder den ensformige undervisning, som ikke er så befordrende for akademisk dannelse.

Tættere på Oxford
Dernæst giver mange studerende også tommelfingeren op til forelæsninger på video og ikke mindst muligheden for "genudsendelser". Det giver både fleksibilitet i dagligdagens gøremål og en ekstra chance som "opsamlingsheat" i eksamenslæsningen.

Vi skal dog dosere det digitale varsomt. For eksempel har nye studerende ekstra brug for at opbygge relationer for at knække studiekoden. Omvendt er kandidatstuderende ofte mere selvkørende og kan bedre strukturere deres dagligdag, så en forskudt onlineforelæsning kan skabe tid til et studiejob.

Endelig kan vi måske nærme os selve dronningetanken med universitetet. Kan fjernundervisning for de mange frigøre flere ressourcer til intensiv nærundervisning for de få?

I årevis har vi sukket over, at der ikke er ressourcer til at indføre "tutorials", som vi kender det fra universiteterne i Oxford eller Cambridge: Tænk, hvis forskere fra den øverste akademiske skuffe kunne få tid til at undervise små grupper af studerende og give udførlig feedback til den enkelte studerende.

Da pesten ramte Europa i 1300-tallet fandtes hverken Zoom eller "blended learning". Universitetsbyer som Oxford, Bologna og Paris blev tømt for undervisere og studerende på flugt fra smitten. Det fik den engelske kong Edward den tredje til at beskrive Oxford som "et værdiløst figentræ uden frugter".

I dag er digitaliseringen mere end et figenblad, og hvis vi blander det bedste af to verdensanskuelser, er der måske værdifulde akademiske frugter at høste.  

Forrige artikel Dansk Erhverv: Forskningen bør være langt mere efterspørgselsstyret Dansk Erhverv: Forskningen bør være langt mere efterspørgselsstyret Næste artikel Debat: Erhvervslivet skal hurtigere kunne få nødvendig viden fra forskning Debat: Erhvervslivet skal hurtigere kunne få nødvendig viden fra forskning
GL skoser ”popsmart” studieretning

GL skoser ”popsmart” studieretning

KRITIK: Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserer H.C. Ørsted Gymnasiets nye, virtuelle studieretning. Formand Tomas Kepler kalder det ”bizart”, at ministeriet har givet dispensation til at søsætte den.