Psykologer: Studerende med diagnoser skal også tilgodeses i studielivet

Gennemskuelige rammer i studielivet
Erfaringer baseret på hundredevis af støttende samtaler ​med studerende med psykiske og neurologiske lidelser fortæller os, at der kan skabes bedre trivsel for dem og andre studerende​, ​hvis vi​ ​prioriterer gennemskuelige rammer for undervisning, struktur og forudsigelighed, gode fysiske forhold med mulighed for ro og en bredere palette af sociale tilbud på studierne.

Fokus på forudsigelighed og rutiner skaber desuden de bedste forudsætninger for at håndtere det modsatte: Livets uforudsigelighed, krav i arbejdslivet og udfoldelse af kreativitet.

På den måde kan vi øge de studerendes tro på sig selv, deres chancer for at gennemføre studiet ​og​ få mennesker ud på arbejdsmarkedet, der har det bedre.

De studerendes mentale overskud og kapacitet​ for indlæring og deltagelse i sociale aktiviteter afhænger i høj grad af de overordnede rammer for deres studieliv.

Før corona mødte vi for eksempel mange studerende, der måtte vælge rusturen og sociale arrangementer fra, hvor det forventes, at man er deltagende fra start til slut og ofte med alkohol, høj musik og mange mennesker.

Vi mødte også studerende, der havde vanskeligt ved at indlære nyt stof på grund af undervisningsformen eller uigennemskuelige faglige forventninger.

Coronakrisen har krævet tilpasninger
Under corona har meget ændret sig. Vi har set, hvor hurtigt uddannelserne har været i stand til at tilpasse både undervisning og måder at være i kontakt med hinanden på ud fra de ændrede vilkår.

Det giver os et vindue for udvikling, som bør udnyttes til at højne trivslen for studerende. Vi kan for eksempel se, at optagelse af undervisning gør en kæmpe forskel for mange – ikke for at undgå den fysiske undervisning, men som et vigtigt supplement, der gør det muligt at gense faglige pointer og få skrevet ekstra noter.

Når de kan koncentrere sig om noter med videre senere, kan de lettere engagere sig i undervisningen. Det har stor betydning for studerende, der for eksempel har opmærksomhedsvanskeligheder eller angst.

Vi håber, at uddannelsesinstitutionerne og underviserne har mulighed for at holde fast i dette konkrete tiltag. At få lagt ​slides​ ud fra undervisningen på forhånd, at kende præcise rammer og forventninger for (online) kurser og eksamen og at have mulighed for at trække sig tilbage i stillerum i pauserne er eksempler på andre forholdsvis simple tiltag, der kan være med til at skabe gode rammer for indlæring.

Onlinefællesskaber
Vi møder også mange studerende med eksempelvis stress og angst, der har sat stor pris nye onlinefællesskaber, som har gjort det lettere for dem at være sociale.

En generel udvidelse af sociale arrangementer (hvad enten det er online eller foregår på studiet) vil gøre det nemmere for flere at deltage – og dermed være med til at bryde den ensomhed, der desværre præger flere og flere studerende.

Vi håber, at rusvejledere og studerende vil blive ved med at være kreative i forhold til at skabe inkluderende sociale arrangementer, som alle kan være med til.

Så det kan lige være lige så almindeligt at bruge en stillecafé, deltage i endagsrusture uden alkohol eller være en del af faglige fællesskaber, som det vil være at tage til fredagsbar med høj musik og dans.

Under corona har vi alle mærket​, hvordan det er at være stressede, angste og usikre, og det er blevet tydeligt, hvor meget vi har savnet vores sociale fællesskaber, rutiner og strukturer.

Lad os alle huske på disse erfaringer og bruge dem til at udvikle rammerne for studielivet og være mere forstående og rummelige over for hinanden. Så vi får et studieliv, der er for​ alle.​