Debat

Radikale: Virksomhedernes fradrag for forskningsudgifter skal øges

DEBAT: Afstanden mellem forskning på universiteterne og miljøer, hvor viden meningsfuldt kan omsættes, skal mindskes. Vi skal forhøje fradraget for udgifter til forskning og udvikling i virksomhederne, skriver Stinus Lindgreen (R).

Forhøjelse af fradrag til forskningsudgifter vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at lave afgørende investeringer, skriver Stinus Lindgreen.
Forhøjelse af fradrag til forskningsudgifter vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at lave afgørende investeringer, skriver Stinus Lindgreen.Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stinus Lindgreen (R)
Forskningsordfører

I Danmark har vi en række fantastiske forskningsmiljøer og en højtuddannet befolkning.

Det er jo dejligt.

Forskning og ny viden bringer samfundet fremad og gør os alle sammen klogere på, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er ingen hemmelighed, at jeg mener, forskning og ny viden har værdi i sig selv, og det er universiteternes fremmeste opgave at fremelske og understøtte landets forskere i netop dette.

Det er ikke at være inkubator for erhvervslivet.

Vi mener ikke, at den nuværende indsats på området er ambitiøs nok.

Stinus Lindgreen (R)
Forskningsordfører

Vi skal bygge bro
Ikke desto mindre mener jeg selvfølgelig også, at vi skal sætte den nye viden i spil, så vi kan løse de udfordringer, vi står over for:

Vi skal sætte skub i den grønne omstilling, vi skal skabe nye arbejdspladser, og vi skal udvikle nye innovative produkter.

Desværre er vi ikke gode nok til at bringe de mange gode idéer videre og indfri det fulde potentiale af den store viden, der ligger. Det er en skam, for det ville komme os alle til gode.

Så selv om jeg ikke mener, at det skal være universiteternes opgave at fremme innovation i erhvervslivet, så er jeg overbevist om, at vi kan og skal bygge nogle stærkere broer mellem den uafhængige offentlige forskning og de offentlige og private aktører, som har brug for viden til at udvikle sig til gavn for os alle sammen. 

I Danmark har vi – næsten – alle bropillerne klar, men der mangler nogle led i konstruktionen. Der mangler en vision og en samlet strategi for innovation. Hvor vil vi hen, og hvordan vil vi indfri det?

Større del af BNP skal bruges på forskning
Det er en diskussion, jeg ser frem til at starte med ministeren og de andre ordførere. Naturligvis bør vi investere mere i forskning og innovation.

For Radikale Venstre har det aldrig været et mål at bruge 1 procent af BNP på offentlig forskning. Det er blot udgangspunktet, men vi skal højere op og sigter efter 1,5 procent inden for en årrække.

Dernæst skal vi blive bedre til at mindske afstanden fra forskning på universiteterne til de miljøer, der kan hjælpe forskere og studerende med at omsætte deres viden der, hvor det giver mening.

Hvordan kommer man i gang? Hvordan skaber man en virksomhed? Hvordan sikrer man sig en god forretningsmodel?

Jeg mener ikke, det primært er universiteternes opgave at gøre det – forskning har som nævnt andre værdier – men hvis blot man kunne skabe de nødvendige kontakter, er vi kommet et langt stykke.

Forskning er koncentreret i få virksomheder
Det var ikke noget, der fyldte i alle mine år ude i det akademiske miljø, men det har rykket sig over årene.

Der er skabt gode miljøer på eksempelvis DTU, der har været med til at hjælpe flere både små og store virksomheder i gang. Også på humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter blomstrer iværksættertrangen.

Men der kan gøres mere.

Læs også

Danmark er et land, som er præget af små og mellemstore virksomheder. Vi skal gøre langt mere for, at forskning og udvikling også kan trives her.

Det er tankevækkende, at virksomheder i dag i langt højere grad er drevet af forskning og ny kompleks viden end tidligere. Det er ikke overraskende, men det kalder på handling. For forskning er dyrt, og det tager lang tid.

Derfor er det heller ikke overraskende, at forskning og innovation i høj grad er koncentreret i få store virksomheder, fordi de er i stand til at løfte opgaven, kan investere i den nødvendige infrastruktur og ekspertise og har råd til at satse.

SMV'erne skal også med
Det kan de små og mellemstore virksomheder ikke i nær samme grad af oplagte årsager. Her har vi i Danmark vores GTS-institutter, der er en uvurderlig del af systemet.

Her kan man få adgang til viden, udstyr og ekspertise, så selv helt små virksomheder med kun et par ansatte – ja, måske endda bare enkeltmandsvirksomheder – kan få adgang til laboratorieudstyr og ekspertviden, som de ikke selv har råd til at udbygge.

Det er med til at løfte den samlede viden i Danmark, og det gør kompleks viden og avanceret udstyr tilgængeligt for alle.

Desværre kan det være en svær verden at navigere rundt i, og der er begrænsninger for, hvilke konstellationer af virksomheder, universiteter og GTS-institutter, der kan samarbejde.

Her bør vi gøre det langt nemmere og mere gennemskueligt. 

Fradraget for forskningsudgifter skal øges
Netop for at styrke de danske virksomheders position og øge investeringerne i forskning og udvikling har vi i Radikale Venstre længe talt for at forhøje fradraget for udgifter til forskning og udvikling.

Vi mener ikke, at den nuværende indsats på området er ambitiøs nok, og har derfor foreslået en forhøjelse til 114 procent i 2020 og videre op til 120 procent i 2026.

Det vil gøre det mere attraktivt for alle virksomheder at lave de afgørende investeringer, der kan sikre deres position på markedet.

Der er altså mange håndtag at skrue på, og jeg ser frem til at komme videre med arbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stinus Lindgreen

MF (R), regionsrådsmedlem (R), Region Hovedstaden
ph.d. i bioinformatik (Københavns Uni. 2010)

0:000:00