Randstad: Udenlandske studerende skal integreres bedre

DEBAT: De mange udenlandske studerende er et aktiv for Danmark. Virksomheder skal blive bedre til at ansætte udenlandske studerende efter endt uddannelse, skriver Nima Astanehdorst.

Af Nima Astanehdost
Administrerende direktør, Randstad

Danmark er et fantastisk land, hvilket mange udenlandske studerende også har fået øjnene op for.

I 2017 var der ifølge uddannelsesministeriet cirka 24.000 udenlandske studerende på henholdsvis erhvervs-, bachelor- og kandidatuddannelserne i Danmark.

Og det er som udgangspunkt en gave for både universiteterne og arbejdspladserne, for diversitet her i form af udenlandske studerende skaber positive vilkår og de bedste resultater.

Det kender vi i Randstad, hvor vi er en del af en international koncern, for når kulturer mødes, og vi bliver klogere på andre markeder og mennesker, så giver det et helt særligt kick og viden, man ikke kan få på andre måder.

Og den viden er absolut nødvendig i dag i en mere og mere global verden.

Vi skal holde dem i landet
På den måde er de mange udenlandske studerende et kæmpe aktiv for Danmark og for de danske studerende, og i en tid hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, så er det jo også et stort plus, at vi er i stand til at tiltrække så mange dygtige og motiverede studerende.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, for hvis de studerende for alvor skal blive et aktiv for Danmark, så kræver det, at de bliver boende og arbejder i landet efter endt uddannelse.

Og desværre søger en stor del af de udenlandske studerende hjem eller til andre lande, den dag de er færdige med deres uddannelse i Danmark.

Det får mig til at sænke armene igen og begynde at spekulere på, om ikke der findes en model for, hvordan vi bliver bedre til at holde på de studerende?

En af de modeller, der tidligere er blevet foreslået, handler om at stille krav til de studerende om, at de skal blive i landet minimum tre år efter, de har taget en uddannelse i Danmark.

Det er på mange måder meget rimeligt - men hvad hvis den studerende rammes af den dimittendledighed, som mange danske studerende også oplever, lige efter de er blevet færdige?

Det betyder, at den udenlandske studerende skal ind i dagpengesystemet, og det er dels en udgift for Danmark, og dels er det nemt at forestille sig, at en udenlandsk studerende i højere grad vil søge mod hjemlandet, hvis han eller hun er arbejdsløs, eller mod gunstigere himmelstrøg med bedre jobmuligheder.

Et fælles ansvar
Derfor er det vigtigt, at de danske virksomheder bliver bedre til at ansætte de udenlandske såvel som de danske studerende efter endt uddannelse – hvilket vi ved, at mange virksomheder i dag er tilbageholdne over for.

Og så skal vi lære de udenlandske studerende - ligesom de danske i øvrigt - at blive bedre til at søge relevante studiejobs, for vi ved, at det er et uhyre vigtigt element i forhold til at få et godt job efter uddannelsen – måske endda vigtigere end det at få en høj karakter.

Jeg håber, at vi i 2020 kan blive bedre til at integrere de udenlandske studerende på det danske arbejdsmarked, og jeg foreslår, at både politikere og arbejdsgivere tager det med på deres liste over nytårsforsæt, at vi skal blive bedre til at udnytte den ressource, som de udenlandske studerende udgør.

Forrige artikel Forsker: Civilsamfundet skal kæmpe mod forfølgelse af verdens intellektuelle Forsker: Civilsamfundet skal kæmpe mod forfølgelse af verdens intellektuelle Næste artikel DFiR: Ansvaret for risikovillig forskning skal ligge hos universiteterne DFiR: Ansvaret for risikovillig forskning skal ligge hos universiteterne
Overblik: Det mener aktørerne om karakterskalaen

Overblik: Det mener aktørerne om karakterskalaen

TEMADEBAT: Det er tid til et opgør med fejlfokus og store spring mellem karaktererne, er langt de fleste aktører enige om. Men de mange krav til karakterskalaen er måske ikke sådan lige at løse. Læs alle indspark i debatten om karakterskalaen her.