Regeringen forlænger kvote 2-frist

CORONA: Regeringen skubber ansøgningsfristen til kvote 2 en uge. Ny frist er søndag 22. marts.

Regeringen forlænger kvote 2-ansøgernes deadline med en uge.
Regeringen forlænger kvote 2-ansøgernes deadline med en uge.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Coronavirussens indtog rykker ved stort set alt i det danske samfund i disse dage.

Det gælder også kvote 2-ansøgningerne, som ellers foregår helt digitalt.

På et pressemøde torsdag aften forklarede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at fristen for at søge kvote 2 skubbes en uge frem.

Den nye deadline for ansøgninger er søndag 22. marts klokken 12.00.

Ane Halsboe-Jørgensen begrundede beslutningen med, ”at der er rigtig meget andet, folk har om ørene lige nu”.

”Det er en vigtig dato for mange tusinde danskere. I lyset af den nuværende situation har vi valgt at sige, at selvom det hele foregår online, og selvom det fungerer, som situationen er nu, så giver vi en uge længere til at kunne søge kvote 2,” sagde hun på pressemødet.

Kvote 2 er en adgang ind på de videregående uddannelser for ansøgere, der skal vurderes på andet end deres karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse.

{{toplink}}
Læs også

0:000:00