Regeringen har ikke levet op til målsætning om forskningsinvesteringer

OPGØRELSE: En opjustering af BNP betyder, at regeringen ikke har levet op til målsætningen om at bruge én procent af BNP på forskning i hverken 2016 eller 2017. Radikale Venstre vil have forhandlinger, hvor området tilføres de midler, regeringen skylder. 

Løkke præsenterer sin nye trekløverregering i 2016, hvilket var første år, regeringen ikke levede op til egen målsætning om at bruge 1 procent af BNP på forskning og udvikling. Året efter formåede regeringen heller ikke at ramme målet, mens det fortsat er uklart, om det lykkes for 2018 og 2019.
Løkke præsenterer sin nye trekløverregering i 2016, hvilket var første år, regeringen ikke levede op til egen målsætning om at bruge 1 procent af BNP på forskning og udvikling. Året efter formåede regeringen heller ikke at ramme målet, mens det fortsat er uklart, om det lykkes for 2018 og 2019.Foto: Ritzau Scanpix/ Bax Lindhart
Toke Gade Crone Kristiansen

Et ministersvar fra Tommy Ahlers (V) dokumenterer nu sort på hvidt, at regeringen ikke har levet op til sin egen målsætning om at bruge én procent af BNP på forskning. 

Regeringen opnår dermed for første gang i mange år ikke det mål, som regeringer hvert år har sat sig siden globaliseringsstrategien i nullerne.

Baggrunden er, at Danmarks Statistik i efteråret opjusterede BNP, og med opjusteringen halter regeringen altså bag efter egne målsætninger to år i træk.

I stedet for at bruge den lovede ene procent har regeringen kun brugt 0,99 procent af BNP på forskning i 2016 og 0,98 procent i 2017.

Det får Sofie Carsten Nielsen (R) til at kritisere regeringen.

"Regeringen skylder. De har har hele tiden sagt, at den ene procent var et minimum, ikke et maksimum, men de når åbenbart ikke engang op på én procent i opgangstider," siger en fortørnet Sofie Carsten Nielsen, som har stillet spørgsmålet bag opgørelsen til Tommy Ahlers.

Radikale Venstre opfordrer nu regeringen til at indkalde til forhandlinger, således at de manglende midler kan blive fundet og investeret i området.

Kritik fra erhvervslivet
Nyheden om, at regeringen ikke har levet op til målsætningen om investeringer i forskning og udvikling, får også erhvervslivet til at kritisere regeringen.

"Det viser jo, hvad der sker, når man går lige til stregen på sine målsætninger; så løber man jo en risiko for ikke at overholde dem," siger Mads Eriksen, chef for forskning og videregående uddannelse i Dansk Erhverv.   









0:000:00