Regeringen tæt på aftale om nyt system for erhvervsfremme
FLERTAL: Regionerne skrives ud, pengekassen centraliseres, mens kommunerne fastholder retten til en vis lokal erhvervsservice. Det er hovedtrækkene i et nyt erhvervsfremmesystem, som DF er klar til at støtte.
Kim Rosenkilde
Redaktør
Sine Riis Lund
Journalist og redaktør
Kristine Korsgaard
RedaktionschefDet var en noget utraditionel politisk manøvre, der onsdag fik de politiske forhandlinger om en omlægning af det danske system for erhvervsfremme ind i en ny fase.
Mens de verserende forhandlinger i Folketinget er gået noget mere trægt, end regeringen havde håbet på, så faldt flere brikker på plads, da regeringen valgte at indgå en ’forståelse’ med KL om, hvordan store dele af fremtidens system skal indrettes.
Dansk Folkeparti bakker fuldt op om aftalen mellem regeringen og KL, som partiets erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, ikke er sen til at tage æren for.
”Det var min ide at få en aftale med KL,” siger han og gør det samtidig klart, at der nu kun mangler at komme nogle enkelte tekniske ting på plads, inden han er parat til at skrive under på en egentlig aftale.
”Det var trin nummer et at lande det her med KL. Og så går vi andre ind bagefter og bliver enige om det sidste. Det handler primært om tekniske forhold som udpegning til bestyrelser, tidsplan og fordeling af penge,” siger Hans Kristian Skibby.
Ifølge ham vil de ting kunne komme på plads i løbet af denne eller næste uge.
Færre penge til kommunal erhvervsservice
I forståelsen mellem regeringen og KL skrives det regionale led ikke overraskende helt ud af ligningen, mens kommunerne fastholder retten til at bedrive en vis form for erhvervsservice og 1:1-vejledning af virksomhederne.
Samtidig lægger aftalen op til, at de nuværende væksthuse erstattes af ”op til” ti tværkommunale erhvervshuse, som skal fungere som ”kompetencecentre” for den mere specialiserede vejledning.
Ser man på økonomien, så forventes forståelsen at betyde kommunale mindreudgifter til blandt andet lokal erhvervsservice for 100 millioner kroner årligt, som vil blive disponeret til "borgernær velfærd" i forbindelse med de aktuelle økonomiforhandlinger.
Hovedelementer i forståelsen mellem regeringen og KL
Der etableres op til ti tværkommunale erhvervshuse, der vil være kompetencecentre for den specialiserede virksomhedsvejledning.
Erhvervshuse finansieres ved en omprioritering af kommunernes nuværende udgifter til erhvervsfremme, herunder væksthusene.
Der må ikke være overlap mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis.
Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL og fremgå af loven om erhvervsfremme.
Der etableres en ny digital erhvervsfremmeplatform, der giver virksomhederne 24/7-adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om f.eks. opstart.
En konsolidering af den kommunale turismefremmeindsats i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats, aftales mellem regeringen og KL.
Under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres en destinationsudviklingspulje øremærket til lokale turismeprojekter i destinationsselskaberne.
Økonomi
De op til ti nye tværkommunale erhvervshuse forudsætter en omprioritering af kommunernes nuværende udgifter til erhvervsfremme på op til 180 mio. kr. årligt, hvoraf godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes nuværende medfinansiering af væksthusene i regionalt regi.
Ligeledes prioriteres der inden for erhvervshusenes ramme 7,5 mio. kr. til indstationering af eksportrådgivere fra Eksportrådet.
Hertil er parterne enige om, at kommunerne omprioriterer 25 mio. kr. årligt til den nye fællesoffentlige digitale erhvervsfremmeplatform.
Der vil ske en reduktion af det kommunale udviklingsbidrag ved et bortfald af regionale erhvervsfremmeopgaver, og statens tilskud til kommunerne til dækning heraf nedjusteres svarende hertil.
Endelig er parterne enige om, at kommunerne i tillæg hertil vil kunne frigøre op til 100 mio. kr. årligt som følge af konsolidering af kommunernes opgaver og udgifter til basal erhvervsservice.
De frigjorte midler målrettes borgernær velfærd i kommunerne som led i aftale om kommunernes økonomi for 2019.
Læs hele 'forståelsen' mellem KL og regeringen.
