Regeringen vil ændre karakterskalaen: Der skal være plads til det ekstraordinære

KARAKTERER: Regeringen vil justere karakterskalaen. Der skal være mulighed for at belønne det ekstraordinære, lyder begrundelsen blandt andet fra Tommy Ahlers.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Toke Gade Crone KristiansenTyson W. Lyall

Springene mellem 4, 7 og 10 er for store, og så mangler der en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation.

Sådan lyder regeringens konklusion på baggrund af en ny evaluering af karakterskalaen. 

Dermed er der lagt op til et opgør med den "nye" 7-trins-karakterskala – og en mulig tilbagevenden til den gamle kan ligge i kortene. 

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) begrunder ikke mindst udmeldingen om en ny skala med en problematisk perfekthedskultur.

"Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om situationen i dag.

Han mener, at de store spring mellem trinene driver karaktererne op – og at det er skyld i, at det er blevet normen, at alle skal have 12.

Perfekthedskulturen lægger dog også et låg på de studerendes formåen, mener uddannelses- og forskningsministeren. 

"Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse. Det skal vi have en karakterskala, der understøtter," siger Tommy Ahlers.

{{toplink}}

0:000:00