Regeringen vil uddanne "supernaturfagslærere" på universitetet

STRATEGI: Regeringen vil styrke naturvidenskabsfagene. Et redskab bliver kandidatuddannede "supernaturfagslærere", som undervisningsministeren kalder dem.

Undervisningsminister Merete Riisager præsenterede tirsdag en ny naturvidenskabsstrategi på Holbæk By Skole.
Undervisningsminister Merete Riisager præsenterede tirsdag en ny naturvidenskabsstrategi på Holbæk By Skole.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Regeringen præsenterede tirsdag et nybrud i det danske uddannelsessystem.

Forslaget om at udvikle en kandidatuddannelse til naturfagslærere viser nemlig en ny vej frem, siger både undervisningsministeren og Danmarks Lærerforening til Altinget: uddannelse.

Forslaget er en del af regeringens naturfagsstrategi, som skal sikre "solid naturvidenskabelig og fagdidaktisk uddannelse af lærere i naturvidenskab".

Det indebærer universitetsuddannede naturfagslærere.

Det er et nybrud, som har været vigtigt for mig at få med. Det er noget af det, som skal være med til at revitalisere naturfagsområdet

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

"Regeringen ønsker at styrke læreruddannedes mulighed for at læse en kandidatuddannelse, der tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for naturvidenskab," står der i udspillet, mens det senere tilføjes:

"Regeringen vil finansiere udvikling af en ny kandidatuddannelse samt en evaluering af, om de kandidatuddannede understøtter en styrket naturfaglighed i deres efterfølgende beskæftigelse."

Superlærere
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har allerede døbt de kommende kandidater for "supernaturfagslærere".

"Vi har udfordringer med at tiltrække naturfagslærere og med at trække nok viden ind i folkeskolen. Det adresserer vi både med efteruddannelse og med et ekstra trin til supernaturfagslærere," siger hun og forklarer:  

”Idéen er dels at tiltrække og fastholde profiler på området – og samtidig skabe faglige fyrtårne, som kan styrke de faglige fællesskaber omkring naturfagslærerne i kommunerne.”

Hvorfor tager I dette nye skridt på lige præcis naturfagsområdet?

Dokumentation

Strategiens konkrete indsatsområder:

1. Styrket motivation og faglig fortælling
2. Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab
3. Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag
4. Styrket talentudvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder
5. Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde.

Kilde


0:000:00