Debat

Regioner: Hæv ambitionsniveauet for videnspredning

DEBAT: Det enorme potentiale i regional videspredning skal udnyttes bedre, så vi får et endnu tættere samarbejde mellem regionale vidensinstitutioner og erhvervsliv. Det mener Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner.

Det enorme potentiale i regional videspredning skal udnyttes bedre, så vi får et endnu tættere samarbejde mellem regionale vidensinstitutioner og erhvervsliv. Det mener Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner.
Det enorme potentiale i regional videspredning skal udnyttes bedre, så vi får et endnu tættere samarbejde mellem regionale vidensinstitutioner og erhvervsliv. Det mener Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Stenbæk (V)
Næstformand, Danske Regioner

Vi skal udbrede viden og forskning på regionalt niveau for at sikre vækst i hele landet. Og hvis Danmarks vækstpotentiale for alvor skal udfoldes, skal vi sikre et tæt samarbejde mellem regionale vidensinstitutioner og erhvervsliv. Den opgave kan de regionale vækstfora løfte.

Siden 2007 har de regionale vækstfora haft ansvar for at sikre erhvervsudvikling i hver region, og i regionerne har vi derfor omfattende erfaring med erhvervsudvikling. Erfaringerne peger entydigt på, at et tæt samarbejde mellem de regionale vidensinstitutioner og det regionale erhvervsliv er essentielt.

For eksempel viser en undersøgelse fra Region Nordjylland, at virksomheder, der samarbejder med et universitet, er mere innovative end deres konkurrenter. I perioden 2007-2013 deltog 10.000 virksomheder i et innovations- eller erhvervssamarbejde med et universitet. Op mod halvdelen af virksomhederne samarbejdede med det universitet, der ligger i deres egen region. Uden universitetet vil det altså halte med erhvervssamarbejdet i regionen, og virksomhederne i yderområder risikerer at blive hægtet af udviklingen.

Fakta
Fra 28. januar og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på regional videnspredning.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. 
Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Erfaringer fra Danmark og Sverige
De danske erfaringer bygger på vækstforum-investeringer fra 2007 til 2014, hvor over 38.000 virksomheder har deltaget. Alene investeringerne i forskning- og udvikling har skabt flere end 2000 arbejdspladser og øget omsætningen blandt de deltagende virksomheder med mere end én milliard kr. i forhold til en kontrolgruppe af lignende virksomheder.

Et eksempel er ’Vidensmedarbejdere i Region Sjælland’, et samarbejde mellem 200 studerende fra RUC og sjællandske virksomheder. Samarbejdet har givet de studerende en bedre forståelse af, hvordan de kan bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Samtidig har de deltagende virksomheder fået mulighed for at udvikle nye produkter eller komme ind på nye markeder.

Regionerne ønsker at hæve ambitionsniveauet.

Jens Stenbæk (V)
Næstformand, Danske Regioner

Debatten om vækst og udvikling i hele landet er ikke forbeholdt Danmark. Diskussionen fylder også i Sverige, hvor man har decentraliseret uddannelsesstrukturen og oprettet en række nye regionale uddannelsesinstitutioner svarende til universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

De svenske erfaringer viser, at etablering eller udvidelse af forskningsaktiviteter i en region øger produktiviteten og bidrager til mere innovation i form af flere patenter. Effekten er særligt stor i de områder, hvor der ikke tidligere var forskningsinstitutioner. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal oprette en masse nye uddannelsesinstitutioner i Danmark, men det viser, at vi bør værne om den regionale uddannelsesstruktur og styrke samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Det samarbejde er vi i regionerne og de regionale vækstfora med til at facilitere og finansiere.

Større udbytte af potentiale
Rapporten ”VækstDanmark 2025” fra Mandag Morgen i oktober sidste år bekræftede, at den regionale vækstindsats spiller en stor rolle for vækst og velfærd i hele Danmark. Den peger især på regionernes arbejde med at styrke erhvervsklynger, der bygger på de regionale styrkepositioner som det maritime Danmark, landbrug og fødevarer, bioteknologi eller offshore-industri.

Klyngerne bidrager til at bygge bro til forskning og uddannelse gennem blandt andet et strategisk samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, styrket samspil om uddannelser, der matcher virksomhedernes behov, og samarbejdsprojekter mellem studerende og virksomheder.

Omkring 1800 virksomheder deltager årligt i samarbejdsprojekter med vidensinstitutioner gennem klyngerne. Regionerne ønsker at hæve ambitionsniveauet. Flere virksomheder skal med, og de gode resultater skal fastholdes.

På den måde kan vi få endnu større udbytte af det potentiale, der ligger i regional videnspredning. Det vil give højere produktivitet, flere iværksættere, mere innovation og dermed mere konkurrencedygtige virksomheder. Det er forudsætningen for, at der kommer vækst og udvikling i hele landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Stenbæk

Formand, Andel, formand, Professionshøjskolen Absalon, formand, Danske Professionshøjskolers formandskollegie

0:000:00