Debat

Rektor: Vi ser mange flere studerende med psykiske problemer

KRONIK: De seneste ti år er antallet af studerende med psykiske problemer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole steget kraftigt. Skoler og uddannelsessteder kan gøre en forskel, men nærvær er det vigtigste, skriver rektor Trine Nielsen.

Her i 2019 har vi hele 41 studerende, der har brug for hjælp. Heraf har de 24 psykiske problemer, skriver Trine Nielsen.
Her i 2019 har vi hele 41 studerende, der har brug for hjælp. Heraf har de 24 psykiske problemer, skriver Trine Nielsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Trine Nielsen
Rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Jeg bliver ofte passet op på gaden af søde, unge, ivrige mennesker, der gerne vil have mig til at støtte den ene eller den anden børne- eller nødhjælpsorganisation. Jeg lader mig ofte overtale.

Det er så åbenbart, at hvis vi hjælper verdens børn, så hjælper vi dem, der trænger mest, og som giver os håbet for en bedre fremtid. Børn i verdens brændpunkter har behov, som er nemme at få øje på. Mad, vand, skolebøger og tag over hovedet – alle basale rettigheder.

Men der er andre børn og unge, der også har brug for vores opmærksomhed og støtte. De fleste unge her i Danmark ser måske ud til at have alt og være privilegerede. Det kører for dem.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Problemet er, at når man kradser lidt i overfladen, så er der flere og flere unge, der kæmper med usikkerhed, angst og tvivl. Vi kan og bør ikke som samfund negligere denne mistrivsel. For i et rigt samfund som vores bør børns trivsel også være en rettighed.

Mange flere med psykiske problemer
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole møder jeg hver dag dygtige unge, der er i fuld gang med at forme fremtiden. Et kreativt inferno af ord, lyd, billeder, grafik og meget mere. Går man hurtigt igennem vores campus i Århus eller København, fornemmer man aktiviteten, den glade summen, idéerne, håbet og viljen.

For et sårbart sind er det vigtigt at kunne stoppe op, tage en pause, udsætte et semester eller på anden måde opleve fleksibilitet, så krop og sind kan følge med.

Trine Nielsen
Rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Men når man som jeg sidder med dyb indsigt i de studerendes trivsel og kender vores statistikker, så ved man, at der også er en skyggeside. En side af det lykkelige studieliv, der handler om sårbare unge med ondt i sjælen, som føler sig ensomme, og som har svært ved at få livet til at hænge sammen.

Vi taler om tal, der er stigende, og det bekymrer mig meget. I 2010 havde vi to studerende med en særligt fysisk udfordring, der krævede hjælp, og en, der var ordblind – men ingen med psykiske problemer.

Dette tal er steget voldsomt! I 2019 havde vi hele 41 studerende, der havde brug for hjælp. Heraf havde de 24 psykiske problemer. Det betyder, at vi som uddannelsesinstitution ikke kun kan have fokus på de studerendes læring; vi har også en opgave med at hjælpe dem med at takle deres liv og støtte deres trivsel.

Det er ikke forkælede unge, der bare må lære at stille færre krav til sig selv. De er ramt af posttraumatisk stress, angst og lidelser som skizofreni, og flere har også været udsat for voldtægter eller bliver stalket. Så voldsomme ting at skulle takle som ung, samtidig med at man skal tage en uddannelse.

Læs også

Uddannelse er mere end et fag
For et sårbart sind er det vigtigt at kunne stoppe op, tage en pause, udsætte et semester eller på anden måde opleve fleksibilitet, så krop og sind kan følge med.

Det at tage en uddannelse er selvfølgelig et spørgsmål om at tilegne sig et fag. Men det handler også om at blive styrket som aktiv samfundsborger, så den enkelte unge endnu bedre kan være med til at forme fremtiden og være noget for andre. Det er svært, hvis man som menneske ikke selv har det godt.

Fra tidligere undersøgelser ved vi allerede en del om, hvad der fremmer trivsel blandt studerende. Det handler om et godt socialt miljø, faglige fællesskaber og det at være en del af en gruppe. Noget, vi hvert år bruger mange kræfter og ressourcer på at understøtte fra højskolens side.

Men for de særligt sårbare er der også en anden dimension, som har stor betydning: præstationskulturen. Kravet om, at unge målrettet og på normeret tid skal præstere det bedst mulige. Kort sagt alt det, vi som uddannelsesinstitution bliver målt på og skal afrapportere på.

Læg mobilen fra jer
Skoler og uddannelsessteder kan gøre en forskel, men der er ingen tvivl om, at den vigtigste støtte for et ungt menneske er den opmærksomhed og kærlighed, der kommer fra familien og nære venner. Vel at mærke den form for opmærksomhed, der handler om, hvad du har oplevet, hvad du føler, hvad der var sjovt, og hvad du lærte, og ikke, hvad du præsterede.

Den støtte er ikke altid til stede, og vi oplever i stigende grad unge, der er ensomme og ikke har en ordentlig kontakt til familie og venner. Unge, som ikke får den omsorg, der er nødvendig for at kunne trives i et samfund, hvor der stadig stilles større krav både fra omverdens siden, men også fra den unge selv.

Så herfra skal lyde en opfordring til alle voksne: Læg mobilen fra jer. Sluk for strømmen af alle de digitale tilbud, kig jer omkring og få øje på de børn og unge, der er i nærheden. Unge, som på overfladen ser ud, som om de har alt, men indeni måske kæmper for at hænge sammen.

Brug tiden rundt om middagsbordet til at få talt sammen. Vær nysgerrig på de unge liv. Gå en tur med hinanden. Jeg er sikker på, at alle vi, der arbejder på uddannelsessteder i Danmark, vil kunne mærke effekten af mere nærvær i hjemmene. Og ingen må være i tvivl om, at vi gør vores bedste for at støtte op om alle de unge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Nielsen

Bestyrelsesformand, Det Danske Filminstitut, forperson, Tuborgfondet, formand, Copenhagen Phil
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994), master i communication technology and policy (Sydney 1992)

0:000:00