Replik: En lånebaseret SU-model stiller ikke de studerende dårligere

Af Thomas Christensen
Uddannelseschef hos Lederne

Tidligere medlem af SU-rådet og forhenværende DSF-formand, Jakob Ruggaard, som i dag er studerende, går på Altinget Lederne på klingen med anklager om SU-spin og uærlighed på baggrund af et debatindlæg fra 30. januar, hvor Lederne præsenterede sit SU-udspil.

Et udspil, der er et blandt flere oplæg i 2020, hvor Lederne lægger op til dialog om fremtidens universitetsuddannelser gennem kronikker og artikler om hyperfleksible uddannelser, nedbringelse af frafald, bedre trivsel for de studerende og ja, en nytænkning af SU-systemet.

Tidssvarende SU-system
I sin reaktion på vores debatindlæg forholder Jakob Ruggaard sig alene til ét af Ledernes forslag i SU-udspillet og ikke til de øvrige forslag om øget fradrag til nyuddannede og øremærkning af det sjette SU-år til livslang læring.

Skal vi have skabt et tidssvarende SU-system, er det ikke alene gjort ved at omlægge SU'en på kandidatniveau delvist til lån.

De midler, som frigøres ved en delvist lånebaseret SU på kandidaten, skal finanisere øget kvalitet på uddannelserne, give nyuddannede mulighed for et særligt fradrag, så eventuelle lån hurtigere kan betales af, samtidig med at dimittendledigheden nedbringes, og sidst, men ikke mindst, sikre, at det sjette studieår kan bruges til uddannelse senere i livet, hvis det ikke bruges i studietiden.

Danmark har det mest favorable SU-system i hele Norden; hvis ikke i hele verden. Og udgifterne til SU er steget kraftigt de seneste 40 år. 

Thomas Christensen
Uddannelseschef hos Lederne

Behov for fornyelse af SU'en
Danmark har det mest favorable SU-system i hele Norden; hvis ikke i hele verden. Og udgifterne til SU er steget kraftigt de seneste 40 år. Særligt det seneste årti. Årsagen til stigningen skyldes imidlertid langt hen ad vejen én positiv ting: Antallet af studerende er steget.

Hos Lederne er opbakningen til uddannelsesstøtten stor. Den sikrer, at unge fra uddannelsesfremmede hjem kan tage en uddannelse uafhængigt af deres socioøkonomiske baggrund. Netop derfor ønsker vi heller ikke at røre ved uddannelsesstøtten på bachelorniveau, da vi – ligesom Jakob Ruggaard – mener, at alle skal have lige adgang til uddannelse.

Men vi tillader os at sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget uddannelse, og om al uddannelse skal tages som ung. Eller om det fremover vil være mere relevant at fordele uddannelsen over en større del af arbejdslivet i en vekselvirkning med arbejdspladsen.

I dag er det blevet en automatreaktion at fortsætte videre på kandidaten efter endt bachelor, i stedet for at stoppe op og overveje, om et job efter bacheloren kunne være en mulighed. Den automatreaktion ønsker vi at gøre op med.