Debat

RUC: Stramt uddannelsessystem hæmmer innovative tanker

DEBAT: Der er behov for at styrke innovationskulturen i uddannelsessektoren. Uddannelsespolitikken må afstå fra at styre og optimere i detaljen, så studerende, undervisere og forskere kan gå efter det uforudsigelige, skriver Hanne Leth Andersen fra RUC.

Vi spørge os selv, hvordan vi kan sætte vores studerende mere fri, så de
igen bliver nysgerrige og risikovillige, skriver Hanne
Leth Andersen fra RUC.
Vi spørge os selv, hvordan vi kan sætte vores studerende mere fri, så de igen bliver nysgerrige og risikovillige, skriver Hanne Leth Andersen fra RUC.Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Leth Andersen
Rektor, RUC

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har flere gange talt for, at vi skal turde tænke stort og turde fejle, og at det er en grundsten i stærk innovation.

Det er en tankegang, jeg kun kan erklære mig enig i.

Desværre er vores uddannelsessystem flere steder bygget op omkring stramme systemer, som ikke efterlader meget plads til at turde løbe en risiko og måske endda fejle, uden at det kan få store konsekvenser for den enkelte.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Drop styring i detaljer
Det gælder eksempelvis karakterskalaen med dens fokus på meget specifik målopfyldelse, og optagelsessystemet med dets fokus på gennemsnit snarere end på spidskompetencer. Systemerne lægger op til aflæsning og forudsigelighed, og det hæmmer innovativ tænkning og aktivitet.

Derfor må vi spørge os selv, hvordan vi kan sætte vores studerende mere fri, så de igen bliver nysgerrige og risikovillige. For kun sådan kan det ekstraordinære opstå. Der er brug for et opgør med nulfejlskulturen.

Desværre er vores uddannelsessystem flere steder bygget op omkring stramme systemer, som ikke efterlader meget plads til at turde løbe en risiko.

Hanne Leth Andersen
Rektor, RUC

Uddannelsespolitikken må afstå fra at styre og optimere i detaljen, så studerende, undervisere og forskere kan gå efter det uforudsigelige – selvom det kan være angstprovokerende ikke at vide, hvad der kommer til at ske.

På den baggrund kan studerende og medarbejdere uden angst for kortsigtede konsekvenser kaste sig ud i hypoteser, som måske må forkastes igen, og problemfelter, som måske snarere giver hovedbrud end sikre resultater. Men som omvendt kan afdække nye løsningsmuligheder eller skabe overraskende indsigter.

Der skal også være plads til, at studerende og forskere kaster sig ud i at arbejde sammen med nogen, der har en anden tilgang end dem selv, selvom det tager mere tid og kan give mere modtand og flere konfrontationer.

For anderledes perspektiver inspirerer kreativiteten og åbner nye horisonter. Og så skal vi huske, at innovation også handler om processer og koncepter, der kan være relevante på tværs af flere faglige discipliner.

Innovation kan være praktiske løsninger
Innovation er også ’social innovation’ – og der er behov for innovatører, som fokuserer på, hvordan vi får løsninger til at fungere og forandringer til at ske – og ikke blot fokuserer på de konkrete teknologiske løsninger.

På den måde kan vi udvikle nye koncepter på tværs af fagligheder – det kunne være en adfærdsøkonom og en kommunikationsekspert, der går sammen om at udvikle en kampagne, der skal mindske madspild eller animere affaldssortering.

Innovation handler ikke kun om ’klassiske’ iværksættere, om it og nye apps. Det handler også om praktiske løsninger på dårlige vaner, socialt, miljømæssigt eller kommunikativt. Vi skal skabe rammer for forløb, hvor alt ikke er forudbestemt.

Problemorientering er vigtigere end nytteværdi
På Roskilde Universitet får de studerende frihed til at udfolde deres virkelyst, opfindsomhed og kreativitet eksempelvis via projektsamarbejde og praktik. Her kan de i samarbejde med eksterne partnere udfolde sig ud fra en relevant problemformulering og arbejde intenst med virkelighedens udfordringer.

Målet er at lære at spotte og formulere problemer uden hensyn til faglige grænser. Netop tværfaglighed og problemorientering skaber stærke betingelser for innovativ tænkning. Den rammesætning er langt vigtigere end at forudse resultatet og nytteværdien.

Der er desuden et lidt overset område, hvor innovationen spirer stærkt, og det er i den frivillighedskultur, der er en stærk tradition for på universiteterne, selvom den er under pres af fremdrifts- og resultatkulturen.

Vi kan gøre mere for at skabe et rum for de studerende til at udføre det frivillige arbejde, og vi kan lære at blive bedre til at anerkende det, fordi drivkraften typisk er at bidrage til samfundet sammen med andre, ud fra indre virkelyst og passion.

Vi får ikke innovationskultur, hvis ikke vi skaber plads til menneskers passion.

Derfor er det så vigtigt, at man også i uddannelses- og forskningspolitikken tør give slip og give plads til innovationskulturen. Ellers risikerer vi, at studerende og forskere bliver fastlåst i systemer af kontrol og forudsigelighed, der hæmmer høj kvalitet og nytænkning inden for uddannelse og forskning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Leth Andersen

Rektor, RUC, formand for Uddannelsespolitisk Udvalg, Danske Universiteter
cand.phil. (Syddansk Uni. 1986), mag.art. (Københavns Uni. 1990), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00