Debat

SDU: Innovationspotentiale kan udløses med et ambitiøst innovationsforlig

DEBAT: Mere innovation kræver ressourcer som finansiering, kompetencer og infrastruktur. Politikerne skal med et ambitiøst innovationsforlig sikre opbakning til tilblivelsen af et sundt og stærkt innovationsøkosystem, skriver Søren E. Frandsen fra SDU.

SDU-forskere arbejder på robotten, der sikrede dem sejren i en stor japansk robotkonkurrence.
SDU-forskere arbejder på robotten, der sikrede dem sejren i en stor japansk robotkonkurrence.Foto: SDU
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren E. Frandsen
Chef, SDU Research & Innovation Organisation

Universiteternes teknologioverførsel er blevet set efter i sømmene, Innovationsfonden er evalueret, og nu mangler vi det internationale panels evaluering og anbefalinger til videreudviklingen af det danske innovationssystem.

Efter det kommende folketingsvalg er vi fra SDU klar til at gå i dialog om nye initiativer og bedre rammevilkår, der fremmer en stærk dansk innovationskultur.

Innovation på SDU
På SDU prioriterer vi forskning og uddannelse med innovativt potentiale.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi tilbyder, deltager i og udbygger samarbejde med private og offentlige aktører, og vi tilbyder vore studerende et stærkt inkubationsmiljø og udvikler nye uddannelser og undervisningsformer.

Tre eksempler er:

Med et ambitiøst innovationsforlig og et større råderum på området for innovation og iværksætteri er vi på SDU sikre på, at universiteter, erhvervsliv og de private fonde vil kvittere positivt. 

Søren E. Frandsen
Chef, SDU Research & Innovation Organisation

1. Forskere fra SDU tog til Japan i oktober og blev verdensmestre i det uofficielle VM i robotteknologi. Robotten, de har udviklet, kan samle emner, som ligger i en kasse. Denne evne er stærkt efterspurgt i industrien.

2. Andre SDU-forskere modtog i april en international pris for at bringe deres forskning i træning som behandlingsform ud i fysioterapeuternes klinikker. Den særlige træning betyder, at mange patienter med slidgigt undgår operation.

3. SDU-studerende tilbydes innovationsfag, og vi har et solidt voksende inkubatormiljø, som sidste år var befolket med mere end hundrede aktive og spirende studenterstartups.  Vi har de sidste godt tre år haft cirka 250 startups gennem inkubatoren med op imod 350 engagerede studerende. Vi giver dem mere end blot en almindelig universitetsuddannelse – vi giver dem nye lærings- og arbejdsformer.  

Tilsvarende resultater ses på andre danske universiteter. Det går på mange områder godt − mange virksomheder har et godt samarbejde med de danske universiteter, og der er stor gensidig tillid og interesse for at øge det samarbejde.

Men der er potentiale til mere.

For at lykkes skal der være opbakning fra de vigtige aktører: universiteter, erhvervsliv og det politiske system. Særligt politikerne skal i gang.

Vi skal tage risici
Der er brug for et ambitiøst innovationsforlig, som matcher det tidligere globaliseringsforlig, der blandt andet repræsenterede en massiv indsprøjtning til fremme af forskningen og talentudviklingen på de danske universiteter.

Forliget skal designes sådan, at vi mærkbart understøtter processen i at komme fra en forskningsidé og ny viden til bæredygtige virksomheder og forretningsmodeller. Det samlede danske økosystem skal styrkes, og vi skal lykkes med at tiltrække udenlandske investorer.

Det skal sættes ambitiøse mål, og vi skal stræbe efter en kultur, hvor der gøres flere forsøg, tages risici, og hvor iværksætterens mindset – lysten til at prøve og skabe nyt og evnen til at teste nye teknologier og markedsmæssige muligheder – er i centrum.

Et velfungerende, transparent og sammenhængende innovationsøkosystem er altafgørende for både en effektiv teknologioverførsel fra universiteter og deres tech trans-kontorer, for spin-outs og startup-virksomheders succes.

På universiteterne skal forskere med innovative og entreprenante evner understøttes. Det kræver, at administrative, juridiske og forretningsmæssige kompetencer står til rådighed.

Rammevilkårene for at arbejde med innovation på de danske universiteter skal forbedres. Der er oftest stor risiko og usikkerhed forbundet med teknologi-intensive startups og IP-baserede spin-outs fra universiteterne.

Staten skal påtage sig risikovillig finansiering
Der er derfor brug for, at staten blandt andet påtager sig en betydelig del af den risikovillige finansiering og understøttelse af modning af teknologi og forretningsmodel.

Det kan ske gennem offentlige teknologimodningsprogrammer med meget fordelagtige medfinansierings- og tilbagebetalingsvilkår. Det vil også tiltrække udenlandsk kapital og virksomheder med kommerciel interesse i danske styrkepositioner og økosystemer.  

For mere innovation kræver ressourcer; finansiering, kompetencer og infrastruktur. Det kræver fokus på de virksomheder og de forskningsmiljøer, som er innovationsmodne og parate. Det kræver politisk handling og opbakning i tilblivelsen af et sundt og stærkt innovationsøkosystem.

Med et ambitiøst innovationsforlig og et større råderum på området for innovation og iværksætteri er vi på SDU sikre på, at universiteter, erhvervsliv og de private fonde vil kvittere positivt. Den proces er nemlig allerede godt i gang.

Der vil være opbakning og villighed til at forfølge ambitiøse mål og skabe et nyt mindset omkring samarbejde, iværksætteri og innovation.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren E. Frandsen

Chef, Research & Innovation Organisation, Syddansk Universitet, næstformand, Jönköping Universitet, formand, Science Venture Denmark A/S, bestyrelsesmedlem i hhv. Odense Zoo, Danish Life Science Cluster og Healthcare Denmark
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1988)

0:000:00