Se listen: Disse 29 yngre forskere får millionbevillinger

TALENTER: Danmarks Frie Forskningsfond fordeler 165 millioner kroner til 29 yngre forskere med originale idéer og forskningslederambitioner. Se listen her.

Foto: redaktionen/Altinget
Toke Gade Crone Kristiansen

Onsdag kl. 15.00 fordeler Danmarks Frie Forskningsfond midler i sit excellenceinitiativ, Sapere Aude, til 29 yngre forskere. De 29 yngre forskere kan se frem til millionbevillinger og muligheden for at lede deres eget forskerteam.

”Vi har investeret risikovilligt i de allerdygtigste forskere med vægt på løfterig forskning til gavn for Danmark,” siger bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, Peter Munk Christiansen.

Der har i alt været 388 ansøgninger til puljen. De 388 ansøgere er blevet reduceret på baggrund af international bedømmelse, faglig bedømmelse i fondens råd og interview, skriver fonden i en pressemeddelelse.

Ud af 29 kommer ni fra andre lande end Danmark og får fast tilknytning til et dansk universitet, hvor de i de kommende år skal udfolde forskningsidéer med forankring i danske forskningsmiljøer. 

Blandt de udvalgte projekter ses banebrydende forskning inden for bl.a. kræftforskning og kvantefysik, der skal skubbe forskningen fremad inden for kræftbehandling og udvide brugen af kvantefysik i bl.a. fremtidens computere og mere akkurate måleinstrumenter, skriver fonden i sin pressemeddelelse. 

Se listen her:

 

 

0:000:00