Støttepartier kritiserer udspil til forskningsaftale: Færre midler til fri forskning er "helt forkert"

UDKAST: Den forskningsaftale, Folketingets partier forhandler om i disse dage, vil formentlig ende med at betyde et større beløb til Innovationsfonden og et mindre til fri forskning end tidligere år. I alt skal partierne fordele over 3 milliarder kroner.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Chris LehmannMads Mose Vikkelsø

Udgangspunktet for en aftale om forskningsreserven lægger op til et markant skifte i den måde, pengene bliver fordelt mellem Danmarks to største offentlige fonde, der finansierer forskning. Det viser et udkast til aftalen, som Altinget har set.

Regeringen lægger op til at tilføre over to milliarder kroner til Innovationsfonden i 2021 - 100 millioner kroner mere end sidste år. Danmarks Frie Forskningsfonds bevilling falder derimod fra 1,5 milliarder kroner til 1,3 milliarder i forskningsreserven, der typisk er den første delaftale af finansloven.

Der lægges altså op til en højere prioritering af forskning i mere anvendelsesparate teknologier over for eksempel grundforskning. Regeringen har tidligere peget på Innovationsfonden som en central spiller for dens forskningsstrategi. De mange milliarder er da også målrettet grøn forskning.

Men vægtningen af de to fondes midler vækker undren og bekymring blandt regeringens støttepartier:

Fakta
Fakta om forskningsreserven
Forskningsreserven er en pulje til forskning, som folketingets partier hvert år uddeler efter en forhandling. Pengene er fra proveneuet fra førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2012. Den bliver typisk indgået som den første delaftale af finansloven.

Forskningsreserven bruges også typisk til at få det danske offentlige forskningsbudget til nå op på nøjagtig én procent af BNP, som skiftende regeringer har forpligtet sig til.

Regnskabet bliver typisk gjort op ved, at alle andre offentlige forskningsudgifter fra både stat kommuner og regioner bliver talt sammen, og det resterende beløb for at nå én procent af BNP bliver så afsat som den forskningsreserve, der forhandles om.

I år er det dog anderledes, grundet et BNP-fald efter corona-pandemien. I år er det også særligt, at regeringen har lagt op til at afsætte nogle af bevillingerne i flere år ud i fremtiden i stedet for de etårige, der normalt gives.

"Det er helt forkert at skære i de frie midler. Med corona i år, er det nok ikke året, hvor vi får øget midlerne til Danmarks Frie Forskningsfond, men jeg har svært ved at se en aftale, hvor vi skærer i bevillingerne i forhold til sidste år. Det er en helt forkert prioritering, synes jeg," siger Radikales forskningsordfører Stinus Lindgreen.

"Vi har brug for fremtidens nybrud"
Han bakkes op af både SF og Enhedslisten, der også ønsker at ændre den balance mellem de to fonde, regeringen har spillet ud med.

"Vi vil gerne gentage, at der skal være en ordentlig balance mellem den frie og den strategiske forskning, så derfor vil vi gerne have flere penge til den frie forskning," siger Astrid Carøe (SF).

"Jeg synes det er rigtig godt, at vi prioriterer grøn forskning, men det er et problem, at det går nedad for den frie forskning. Det er mit ønske, at vi skal have løftet den frie forskning bredere. Nu og her er det klart, at der er en mulighed for at flytte flere af de grønne midler over under den frie forskning, med friere muligheder for forskerne," Eva Flyvholm (EL).

0:000:00