Studerende: "Regeringen har banket værdien af viden ned under gulvbrædderne"

Af Sana Mahin Doost 
Forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd

Kalenderen viser nu år 2019, og ud over at det betyder, at vi skal til stemmeurnerne i år, så er det også en oplagt mulighed for at tale om nye visioner og ambitioner for vores fælles fremtid. For det er der akut behov for.

Statsministeren indledte året med sin nytårstale, der i bedste statsmandsstil handlede om internationalt samarbejde, og at vi ikke må lukke os om os selv.

Danmark skal være et foregangsland i international sammenhæng, og det kræver, at vi bidrager og deltager.

Det er svært at være uenig med statsministeren i den vision, men det er opsigtsvækkende, hvordan uddannelse nærmest ikke blev nævnt som svar på mange af de store og verdensomspændende problemer, som vi står over for.

Værdien af uddannelse undervurderes
Som ung er det svært ikke at se en anelse dystert på fremtiden.

Hvis Lars Løkke Rasmussen vil sætte handling bag ordene om, at Danmark skal være et internationalt forbillede, der ikke løber fra sit ansvar for verdens fælles problemer, så er ét af svarene, at vidensamfundet igen løftes op og bidrager med svar.

Sana Mahin Doost
Forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd

Mange af os unge går med en dybfølt frygt for, at politikerne endnu en gang kommer til kort og ikke får løst en af vor tids største kriser, nemlig klimakrisen og alt, hvad den bringer med sig.

Klimakrisen og andre fremtidige udfordringer såsom automatisering og dens etiske dilemmaer og nye flygtningestrømme kalder på mod og viden.

Uddannelse og forskning er helt essentielt for at løse disse udfordringer, og derfor må vi lave et serviceeftersyn på det nuværende ambitionsniveau.

Her er regeringens uddannelses- og forskningspolitik de seneste fire år et dystert eksempel på, hvordan vi i Danmark desværre både i tale og i ført politik har banket fortællingen og værdien af viden ned under gulvbrædderne.

Serviceeftersyn på regeringens politik
Det ser vi med de katastrofale nedskæringer, som hvert eneste år tager endnu en luns af vores uddannelser. Omprioriteringsbidraget er gift for langsigtede visioner, nytænkning og udvikling.

Samtidig har regeringen dimensioneret engelsksprogede studiepladser, skåret på den frie forskning og lever ikke op til ambitionen om at investere minimum én procent af BNP i forskning.

Det er en uddannelses- og forskningspolitik, der taler sit klare sprog. Fri for ambitioner og langsigtede svar på vores udfordringer.

Ambitioner og visioner er nødvendige i en tid, hvor frygten for en dystopisk fremtid kan overtage. Selv om vi kan blive fyldt med frygt og dystre forestillinger, så kan vi godt ændre kurs og skabe en bedre fremtid. Men det kræver blandt andet, at vi tør tale viden op igen. For viden skal løse vores problemer.

Lev op til løfterne, Løkke
Det kræver modige politiske ledere at sige højt, at vi må ændre kurs, hvis vi vil skabe en fremtid for vores børn og børnebørn.

Den kursændring skal blandt andet gøres med betydelige og stabile investeringer i uddannelse og forskning, så der rent faktisk skabes rum for, at løsningerne på fremtidens problemer kan findes.

Og så skal der på tværs af hele Folketinget lægges en langsigtet plan for uddannelse og forskning, der rækker længere end blot til næste folketingsvalg.

Dette vil bidrage til håb om, at politikerne faktisk handler aktivt, så problemerne ikke blot efterlades i skødet på den enkelte borger og til fremtidige generationer.

Hvis Lars Løkke Rasmussen vil sætte handling bag ordene om, at Danmark skal være et internationalt forbillede, der ikke løber fra sit ansvar for verdens fælles problemer, så er ét af svarene, at vidensamfundet igen løftes op og bidrager med svar.