Studie: Forskning bliver ikke bedre af, at videnskabsfolk skal kappes om finansieringen
FORSKNINGSPOLITIK: Nyt studie udfordrer den almindeligt accepterede forskningspolitik: Midler, som forskerne skal konkurrere om, og topstyrede universiteter fremmer ikke forskningens kvalitet, skriver to forskere.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistDenne artikel er bragt i samarbejde med Forskerzonen.dk
Af: Ulf Sandström Docent, KTH, Royal Institute of Technology, Industrial engineering and management & Peter van den Besselaar. Professor, Vrije Universiteit Amsterdam
Universiteter og forskningspolitiske beslutningstagere verden over er ofte enige om, at opskriften på at højne forskningens kvalitet og få den publiceret i de bedste tidsskrifter kræver to ting:
1) At forskere og universiteter skal konkurrere om midlerne.
2) En magtfuld, topstyret universitetsledelse.
Det synspunkt er blevet en del af en almindeligt accepteret forskningspolitik. Men i en nylig forskningsartikel afslører vi, at denne holdning langtfra er understøttet af evidens.
Vi sammenlignede data fra 17 lande og fandt, at selvom man kan producere mere forskning af høj kvalitet ved at bruge flere penge, højner øget konkurrence om midlerne ikke forskningens niveau.
Faktisk er der en negativ sammenhæng mellem konkurrenceudsat finansiering og forskningens kvalitet.
Derudover fandt vi, at en topstyret universitetsledelse hverken højner effektiviteten, den videnskabelige kvalitet eller forskningen.
Konkurrenceudsatte midler
Konkurrenceudsættelse betyder, at staten ønsker at skabe konkurrence om udførelsen af en opgave. Den, der kan udføre opgaven bedst og billigst, får lov at løse den.
Konkurrenceudsatte midler står i modsætning til basismidler, som er en fast pulje penge, der fordeles hvert år.
