SU-udgifter til europæiske studerende sprænger loft

TAL: Der er stadig flest østeuropæiske studerende, men også et stigende antal sydeuropæere søger mod Danmark. 

Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Simon Egelund HansenMartine Seedorff Perregaard

Udgifterne til SU til EU- og EØS-studerende udgjorde i 2018 mere end en halv milliard kroner. Dermed overstiger beløbet det forventede niveau, og det loft, der politisk er sat over udgifterne.

Udviklingen i antallet af udenlandske studerende er dog stagnerende.

Det fremgår af en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 2013 var SU-udgifterne til EU- og EØS-studerende 88 millioner kroner, og et politisk flertal fastsatte et mål om, at udgifterne i 2020 ikke måtte overstige 442 millioner kroner.

De fleste EU- og EØS-studerende kommer fra Rumænien, Slovakiet og Tyskland, samtidig søger flere spaniere og grækere mod Danmark.   

Europæiske studerende har ret til at søge SU i Danmark, hvis de opfylder EU-rettens krav om at være arbejdstagere eller have boet i landet i mere end 5 år. Som udgangspunkt skal man være beskæftiget 10-12 timer ugentligt under studiet. 

Med SU-reformen fra 2013 blev det vedtaget, at der skulle føres skærpet kontrol med beskæftigelseskravet for EU- og EØS-studerende. Den nye rapport viser, at der siden 2014 er sket en stigning i antallet af sager om tilbagebetaling af SU grundet manglende beskæftigelse. 

I 2018 er det samlede tilbagebetalingskrav på 45 millioner kroner.

 

0:000:00