Debat

Sundhedsaktører: Forskningstradition mangler tydelige karriereveje

DEBAT: Antallet af sygeplejersker med en ph.d.-grad er på 20 år steget fra 20 til over 200. Men der er stadig udfordringerne med at sikre gode karriereveje inden for forskning i sygepleje, mener Dansk Sygeplejeråd og Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

Når forskertitlen kommer i hus inden for sygeplejefaget, mangler der tydelige karriereveje, mener Dansk Sygeplejeråd og Klinisk Institut på Syddansk Universitet.
Når forskertitlen kommer i hus inden for sygeplejefaget, mangler der tydelige karriereveje, mener Dansk Sygeplejeråd og Klinisk Institut på Syddansk Universitet.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dorthe Boe Danbjørg og Karin Brochstedt Dieperink
2. næstformand, Dansk Sygeplejeråd, og viceinstitutleder, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Hvordan sikrer vi gode karriereveje i forskningen?

Spørgsmålet er interessant, fordi det er blevet klart, at mange yngre forskere bliver på universiteterne i for lang tid, uden at der er reelle karriereperspektiver.

Vi genkender udfordringerne med at sikre gode karriereveje inden for forskning i sygepleje.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Ligesom Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) kommer med en række anbefalinger, vil vi gerne komme med en række tillægsanbefalinger, som er specifikt rettet mod forskere inden for sygepleje.

To væsentlige årsager
Det vil vi af to grunde.

Forskning i sygepleje er afgørende for, at vi kan opretholde og udvikle høj kvalitet i sygepleje.

Dorthe Boe Danbjørg og Karin Dieperink
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd, og viceinstitutleder, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

For det første er der ikke en lang tradition for forskerstillinger inden for sygepleje, og for det andet skal der opbygges en forsknings- og udviklingstradition i sygeplejefaget, både i klinikken og på uddannelsesstederne.

Begge dele handler om, at forskning i sygepleje er en ung forskningsdisciplin, og med udviklingen af sygeplejefaget fra et håndværk til en profession er der brug for, at der bliver skabt en forsknings- og udviklingskultur i sygeplejefaget.

Forskning i sygepleje er afgørende for, at vi kan opretholde og udvikle høj kvalitet i sygepleje.

Desuden bidrager forskning i sygepleje med nødvendig viden for at udvikle nye og bedre sundhedsydelser samt udvikle viden om de samfundsmæssige vilkår, der knytter sig til sundhed og sygdom.

Indsatsen begynder at virke
Over de sidste 25 år er der udarbejdet strategier og etableret forskningsenheder for sygepleje, hvor fokus har været på etablering af et forskningsmiljø og uddannelse af forskere.

Indsatsen begynder vi at se gevinsten af. For eksempel er antallet af sygeplejersker med en ph.d.-grad steget fra cirka 20 til over 200 i løbet af de sidste 20 år.

Og inden for det seneste år er der udnævnt 6 ud af i alt 27 professorer i sygepleje i Danmark.

Inden for sygeplejefaget er der dermed etableret et grundlag for at bedrive forskning, men der mangler tydelige karriereveje, efter at forskertitlen kommer i hus.

Der er behov for at sikre forsat udvikling og slå fast, at forskning i sygepleje har en værdi for samfundet samt borgere og patienter.

Hospitaler opbygger forskningskultur
På mange hospitaler er man allerede godt i gang med at opbygge en forskningskultur og karriereveje.

Som eksempel kan vi nævne, at Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital ansætter sygeplejersker som postdoc i maksimalt fire år, hvor de hovedsageligt er ansat i en klinisk afdeling på hospitalet med opgaver inden for både sygepleje og forskning.

Dertil er der også ansat en mindre procentdel – cirka 10 til 20 procent – på Klinisk Institut, hvor sygeplejersken underviser på instituttets uddannelser samt bedriver egen forskning og fungerer som vejleder på både kandidat- og ph.d.-niveau.

I den periode skal sygeplejersken kvalificere sig med pædagogikum og yderligere forskningskompetencer, således at det er muligt at søge et lektorat efter de fire år.

Giver bedre relation
Lektoratet er ligeledes opbygget som delestilling mellem en klinisk afdeling og Klinisk Institut.

På den måde opbygges der forskningsmiljøer i tæt relation til klinikken, men samtidig bevares universitetstilknytning, således at sygeplejersken blandt andet kan fungere som hovedvejleder for ph.d.-studerende.

Denne måde at opbygge stillinger, hvor der er tydelige karriereveje og samtidig fokus på at opbygge en nødvendig forsknings- og udviklingskultur, kan sagtens tænkes inden for andre arenaer af sygeplejefaget såsom på professionshøjskolerne og i kommuner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde, Dansk Sygeplejeråd
ph.d. i sundhedsvidenskab (Syddansk Uni. 2015), cand.cur. (Aarhus Uni. 2007), sygeplejerske (Odense Sygeplejeskole 2000)

Karin Brochstedt Dieperink

Professor i kræft- og familiesygepleje, Viceinstitutleder
Viceinstitutleder, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

0:000:00