Tina Fanø bliver formand for Danmarks Innovationsfond

FONDE: Tommy Ahlers (V) har udpeget koncerndirektør i Novozymes Tina Fanø til ny formand for Danmarks Innovationsfond. 

Tina Fanø har 26 års erfaring med sig fra Novozymes.
Tina Fanø har 26 års erfaring med sig fra Novozymes.Foto: Novozymes
Marie Schønning Jensen

Tina Fanø er blevet udpeget til ny formand for Danmarks Innovationsfond.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er en central del af fondens arbejde at få forskning, innovation og virksomheder til at spille sammen. Og det er Tina Fanø, der er koncerndirektør i Novozymes, den helt rette til, siger forskningsministeren.

"Tina Fanø har stor erfaring i netop at få forskning og innovation til at give værdi for virksomheder og Danmark, så Tina Fanø er den rette formand for fonden i fremtiden, så vi kan skabe endnu flere virksomheder på baggrund af solid og banebrydende forskning," lyder det fra Tommy Ahlers i pressemeddelelsen.

Tina Fanø overtager formandsposten fra 64-årige Jens Maaløe, der har været en del af bestyrelsen, siden fonden blev grundlagt i 2014.

Nyt bestyrelsesmedlem fra MIT
Tommy Ahlers har i samme omgang udpeget to nye medlemmer til fondens bestyrelse.

Det drejer sig om datalogiprofessor Stephen Alstrup og forskningsdirektør Lars Frølund. Sidstnævnte arbejder på Massachusetts Institute of Technology, der er et af verdens førende tekniske universiteter med hele 89 nobelpriser i kataloget.

0:000:00