Debat

UC SYD om privat læreruddannelse: Politikerne glemmer deres ansvar for den offentlige uddannelse

DEBAT: Det er tankevækkende, at politikere med paroler om dannelse ønsker en privat læreruddannelse. De glemmer, at dette er muligt indenfor den offentlige uddannelse, skriver Lene Søbjerg.

Forslaget om oprettelse af en privat læreruddannelse vidner
om, at politikerne ikke er bevidste om, hvor stramme rammer de lægger for
uddannelser, skriver Lene
Mosegaard Søbjerg.
Forslaget om oprettelse af en privat læreruddannelse vidner om, at politikerne ikke er bevidste om, hvor stramme rammer de lægger for uddannelser, skriver Lene Mosegaard Søbjerg.Foto: UC SYD/presse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lene Mosegaard Søbjerg
Forskningschef, UC SYD

En række politikere har sammen med blandt andet en valgmenighedspræst taget initiativ til oprettelse af en privat læreruddannelse i Herning.

Behovet bunder ifølge initiativgruppen i et behov for en læreruddannelse, der giver en "ny type lærer, som i højere grad er med til at skabe dannelse og være forbillede for eleverne".

Det er tankevækkende, at folkevalgte politikere, der udstikker rammerne for den offentlige læreruddannelse, mener, at de ikke kan skabe rammerne for denne type lærere allerede. Hvis ikke politikerne kan, hvem kan så?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Historieløse politikere
Forslaget om en alternativ læreruddannelse er et eksempel på, at det politiske niveau til tider lider af en form for historieløshed.

En manglende erindring om, at politiske afgørelser har konsekvenser. Det er en fortrængning af, at det er politiske beslutninger, der har ført til den virkelighed, som vi ser i dag.

Forslaget om en alternativ læreruddannelse er et eksempel på, at det politiske niveau til tider lider af en form for historieløshed

Lene Mosegaard Søbjerg
Forskningschef, UC SYD

Et andet eksempel på historieløshed var, da statsminister Mette Frederiksen (S) fra Folketingets talerstol undrede sig over, at et lærerseminarium er blevet til et university college.

Folketinget vedtog i 2007 lov om professionshøjskoler med det formål at samle og ensrette de mange professionsbacheloruddannelser i Danmark.

At dette førte til afskaffelsen af en myriade af forskellige navne på uddannelsesinstitutioner, herunder betegnelsen seminarium, kan næppe have været en overraskelse.

Leverer professionshøjskolerne
Det aktuelle forslag om oprettelse af en alternativ privat læreruddannelse vidner om, at politikerne ikke er bevidste om, hvor stramme rammer de lægger for uddannelser i Danmark.

Modulisering af uddannelsen, regelmæssige uddannelsesreformer og konstante diskussioner om inddragelse af alt fra teknologiforståelse, seksualundervisning til Muhammedtegninger fylder i både den offentlige og politiske debat om læreruddannelsen.

At uddanne lærere, der virker til at "fremme dannelse, åndsfrihed og folkestyre som centrale værdier og traditioner i vores samfund," er heldigvis muligt indenfor den eksisterende offentlige læreruddannelse.

Det kan diskuteres, om professionshøjskolerne leverer i den grad, som politikerne ønsker, men det er uhensigtsmæssigt, når man går uden om det system, som man selv har besluttet og foreslår alternativer til deres egne beslutninger.

Handler mere om lokalpolitik
Det virker til, at forslaget om en alternativ læreruddannelse med udgangspunkt i Herning handler mere om lokalpolitik – at tække vælgerne i forslagsstillernes valgkredse – end uddannelsespolitik.

Det har folkevalgte politikere naturligvis lov til. Det handler også om den vekselvirkning mellem centralisering og decentralisering, som alle samfund bevæger sig i.

Der har i Danmark været en stærk centralisering, blandt andet gennem kommunalreformen, domstolsreform og oprettelse af professionshøjskoler.

De aktuelle politiske bølger går imod decentralisering, hvilket er helt rimelige tanker at have som udgangspunkt for politiske prioriteringer.

Politisk ret og pligt
Politikerne har ret til at føre politik og komme med forslag til ændringer af samfundet.

Det er uhensigtsmæssigt, når de i et forsøg på at styrke lærerprofessionen nedvurderer de mange dygtige lærere, som vi allerede har, og alle dem, der for tiden er under uddannelse til lærer i Danmark, og dem, der uddanner kommende lærere.

Det er legitimt at diskutere og problematisere folkeskolen, læreruddannelsen og den implementering af de politisk besluttede rammer for læreruddannelsen, som professionshøjskolerne leverer.

Der er naturligvis et vist ledelsesrum på den enkelte uddannelse, og det er rimeligt af politikere at spørge, om udmøntningen af professionshøjskoleloven og diverse bekendtgørelser sker efter de hensigter, som politikerne har haft.

Men hvis hensigten er, at der skal mere fokus på dannelse og oplysning i læreruddannelsen, hvorfor skal det så kun være til gavn for et mindretal, der vælger at læse på en privat uddannelse?

Det ville klæde de folkevalgte politikere, hvis de var bevidste om deres egen – eller kollegers – rolle både nu og tidligere i beslutninger om, hvordan Danmark er organiseret, og hvilke rammer der er for udøvelse af offentlige opgaver.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Mosegaard Søbjerg

Uddannelsesdekan, VIA University College, fhv. leder, NUBU – Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge
cand.scient.pol., ph.d. (Aarhus Uni. 2007)

0:000:00