UCL: Vi skal gøre op med tanken om at være færdiguddannet

Af Poul Skov Dahl og Jens Mejer
Direktør og rektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Vi ved, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Vi ved også, at arbejdsmarkedet er under hastig forandring. Det stiller store krav til de medarbejderkompetencer, der skal løfte opgaverne i både offentlig og privat sektor.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi ikke blot er udfordret på at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft på en lang række områder. Vi er også udfordret på, om denne arbejdskraft er kvalificeret til at løfte de opgaver, som samfundet har brug for.  

Antallet af ældre over 80 år er stigende. Det samme er børnetallet. Til gengæld bliver der færre unge i de årgange, der skal i gang med en ungdomsuddannelse og fortsætte i det videregående uddannelsessystem. Denne demografiske udvikling lægger et pres på vores allesammens velfærd.

Samtidig er arbejdsmarkedet som sådan under hastig forandring. Tænk bare på den grundlæggende digitale omstilling, som vi ser i disse år.

I forbindelse med sin tiltrædelse som EU-kommissær delte Merethe Vestager europæiske virksomheder op i to kategorier: Virksomheder, der er digitale, og virksomheder, der er i gang med at blive det.

Man fokuserer på her-og-nu-opgaver uden at tænke på de kompetencer, som man har brug for om tre til fem år. 

Poul Skov Dahl og Jens Mejer
Direktør og rektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Læg dertil at en rapport fra Erhvervsstyrelsen peger på, at vi i 2030 kommer til at mangle 19.000 it-specialister på arbejdsmarkedet. Vi har med andre ord en samfundsudfordring med at få uddannet alle unge mennesker til et relevant job.

Kompetenceudvikling drevet af egen motivation
Samtidig har vi en kæmpe opgave med at få sikret kompetenceudvikling til de mange medarbejdere, der allerede har været på arbejdsmarkedet i flere år, og som skal være med til at løfte den fundamentale omstilling af store dele af arbejdsmarkedet.

Vi vil kort adressere udvalgte hovedtræk fra nogle af de efterhånden mange rapporter, der i den senere tid er offentliggjort, med analyser af behovet for arbejdskraft og arbejdsstyrkens kompetenceudvikling.

Generelt viser der sig at være et fint match mellem fagligt indhold på videreuddannelser på den ene side og efterspørgslen efter kompetencer på arbejdsmarkedet på den anden side. Dette gælder dog ikke i alle tilfælde, som for eksempel indenfor it- og byggebranchen.

Der er samtidig nogle barrierer for, at kompetenceudviklingen sker i praksis. Det viser sig, at kompetenceudvikling ofte er drevet af medarbejdernes egen motivation, og at udvikling af medarbejdernes kompetencer i al for ringe grad prioriteres strategisk i såvel offentlig som privat sektor.

Samtidig er uddannelsesudbuddet omfattende og vidtforgrenet og dermed svært at finde rundt i. Til tider opleves udbuddet også ufleksibelt og for dårligt tilgængeligt.

Samlet set er aktiviteten på formel efter- og videreuddannelse faldet svagt gennem 2010'erne. Det virker paradoksalt, set i lyset af det omfattende behov for kompetenceudvikling, som vi har skitseret ovenfor.

Kompetenceudvikling af medarbejdere foregår ikke kun i det formelle videreuddannelsessystem. Dels har en række virksomheder og offentlige institutioner egne uddannelsesafdelinger. Dels er der et væld af private aktører i form af konsulenter, der har kompetenceudvikling som et væsentligt forretningsområde.

Vi mener, at de offentlige uddannelsesinstitutioner – herunder professionshøjskoler og erhvervsakademier – fortsat bør spille en stor rolle ved at bidrage til at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til offentlig og privat sektor.

Virksomheder skal indgå forpligtende samarbejder
Vi mener samtidig, at vi er nødt til at se på det med friske øjne. Der er meget, som vi som uddannelsesinstitution skal arbejde med. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi skal have parterne med. 

Virksomheder og organisationer skal være bedre til at lave konkrete kompetencestrategier for medarbejderne og lave forpligtende samarbejder med uddannelsesinstitutionerne.

Som nævnt ovenfor tyder meget på, at strategier for kompetenceudvikling i for stort omfang overlades til medarbejderne selv. Dette med risiko for at man fokuserer på her-og-nu-opgaver uden at tænke på de kompetencer, som man har brug for om tre til fem år. 

Medarbejderne skal tage ansvar for egen udvikling og samtidig forvente af deres arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, at der samarbejdes om strategisk kompetenceudvikling. 

Som uddannelsesinstitution har vi en væsentlig opgave. Ud over at levere relevant uddannelse og videreuddannelse af høj kvalitet, skal vi til stadighed arbejde med at blive bedre til at skabe et overskueligt og klart kommunikeret udbud af muligheder.