Debat

Unge forskere: Fri forskning er vigtigt – også i krisetider

DEBAT: Der er behov for at skabe oversigt over og mobilisere den danske forskningsverden i krisesituationer. Men vi vil advare imod direkte politisk styring, som tidligere forskningsminister Søren Pind efterspørger, skriver en række unge forskere.

Nødrespirator, som en forskergruppe i Aalborg har udviklet i forbindelse med coronakrisen.
Nødrespirator, som en forskergruppe i Aalborg har udviklet i forbindelse med coronakrisen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab
Se fuld liste i dokumentationsboks

I debatindlægget “Hvorfor stiller ingen politikere det videnskabelige samfund en udfordring?” i Berlingske efterspørger tidligere forskningsminister Søren Pind, at politikere i en krisesituation som den igangværende coronapandemi i højere grad tager styring over dansk forskning.

Konkret spørger Pind til, om forskerne er blevet forsøgt aktiveret for at målrette og sætte turbo på udvikling af tests, medicin og vaccine.

Pind overvejer, hvordan en sådan aktivering kan foretages, for eksempel i et koordineret samarbejde mellem politikere og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Som forskere vil vi gerne bidrage med vores syn på, hvordan det videnskabelige samfund forholder sig til udfordringen.

Når vi ser ud over forskningslandskabet, ser vi en videnskabelig mobilisering uden sidestykke på tværs af fagfelter og landegrænser. Det gælder i forhold til tests, medicin og vaccine, som efterspurgt af Pind:

Den aktuelle krise har ikke demonstreret, at en strammere politisk styring af forskningen ville være hensigtsmæssig, snarere tværtimod. 

Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

Danske forskere har siden epidemiens udbrud tilbudt deres ekspertise, laboratorier og materiel for at udføre tests, og en stribe nye forskningsprojekter i forhold til både medicin og vacciner er iværksat.

Forskellige forskere arbejde med corona
Men det gælder også forskning i en bredere vifte af discipliner, der spænder lige fra de tekniske fag til de humanvidenskabelige:

Matematikere udregner om smittekurverne bliver skarpe eller flade. Politologer og adfærdsforskere undersøger og rådgiver myndigheder om krisekommunikation, der kan sikre at befolkningen følger sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Medie- og informationsforskere afdækker og bekæmper misinformation. Psykologer og folkesundhedsforskere udvikler tiltag for at mindske ensomhed og generelt forbedre det mentale helbred for særligt udsatte grupper under krisen.

Uddannelsesforskere udvikler nye undervisningsformer til fjernundervisning. Dataloger og humanistiske IT-forskere arbejder på apps, der gør det muligt at opspore og stoppe smittekæder. Det er blot et udpluk af en lang liste af nyligt søsatte forskningsinitiativer.

En række af disse projekter er søsat med midler fra både offentlige og private fonde, der har ageret hurtigt under krisen, men disse udgør blot toppen af isbjerget.

Langt flere forskere har udarbejdet projekter, der er klar til at blive søsat. For eksempel blev der til Danmarks Frie Forskningsfonds hasteopslag, som var et af mange corona-relaterede fondsopslag, indsendt 365 forslag til forskningsprojekter, hvoraf kun 15 projekter har fået støtte.

Der var nemlig blot afsat 22 millioner til puljen. De afsatte midler var tilmed ikke nye, men overført fra andre forskningsinitiativer.

Antallet af ansøgninger vidner om den danske forskningsverdens ønske om og evne til at bidrage til at håndtere krisen. Det bør en gang for alle være med til at dræbe den sejlivede myte om den verdensfjerne forsker, der ikke har øje for det omkringliggende samfunds behov.

Samtidig demonstrerer de mange ansøgninger, at der med de rette rammer er mulighed for i endnu højere grad at aktivere forskningsmiljøet.

Styring i en krisetid
Søren Pind anerkender, at der under normale omstændigheder er behov for langsigtet forskning drevet af forskerne selv, og han understreger, at den øgede politiske styring er nødvendig, når der er tale om en undtagelsestilstand.

Hvad det angår er næsten alle de ovennævnte forskningsinitiativer udarbejdet “bottom-up” af forskergrupper, uden nogen overordnet koordinering eller samlende fora.

Eksempelvis har mange forskningslaboratorier tilbudt deres ekspertise og faciliteter for at øge testkapaciteten, men uden nogen central styring eller overblik over, hvordan disse bedst kunne udnyttes.

Vi ser som Søren Pind et behov for at udvikle en bedre kapacitet til at skabe oversigt over og mobilisere den danske forskningsverden i krisesituationer, gerne gennem en dialog mellem politikere og forskere, som Pind foreslår.

Men vi vil samtidig advare mod direkte politisk styring af forskningen.

Tre grunde til at afholde sig fra politisk styring
For det første fordi forskningen opererer med en lang tidshorisont. Det tager mange år at udvikle et forskningsfelt, og man er nødt til at have det videnskabelige fundament på plads, hvis man skal kunne agere hurtigt i krisesituationer.

Dette fundament fremmes ikke af en snæver politisk styring rettet mod akutte problemer og behov for nu-og-her løsninger.

For det andet fordi der er behov for bredde i forskningen. Vi kan kun i begrænset grad forudsige fremtidige krisers natur, og derfor må vi have et bredt vidensberedskab. Ellers vil vi stærkt begrænse vores mulighed for at opdage og imødegå kriser.

For det tredje fordi den aktuelle krise ikke har demonstreret, at en strammere politisk styring af forskningen ville være hensigtsmæssig, snarere tværtimod.

Det videnskabelige samfund har netop demonstreret, at det formår at levere både den langsigtede forskning og den akutte, der retter sig mod højaktuelle samfundsudfordringer som coronaepidemien.

Ikke alene har forskere under epidemien afdækket virussens natur, spredning og konsekvenser for vores samfund og lynhurtigt iværksat forsøg med blandt andet tests, vacciner og medicin.

Det var også forskere, der år forinden advarede om en pandemi af netop denne type og kom med forslag til, hvordan vi kunne forberede os på den.

Og på samme måde vil det videnskabelige samfund bidrage til det vidensberedskab, som skal værne os mod kommende kriser. Da vi ikke kender fremtidige krisers natur, bør vi investere bredt i dette beredskab for at stå stærkest muligt.

Dokumentation

Afsendere på debatindlægget:

  • Rasmus Bjørk, professor, DTU
  • Peter Dalsgaard, professor, AU, formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg
  • Henrik Dimke, lektor, SDU, formand for Det Unge Akademi
  • Liselotte Jauffred, lektor, KU, formand for Det Unge Akademis formidlings udvalg
  • Niels Martin Møller, adjunkt, KU
  • Kristine Niss, professor MSO, RUC
  • Bjørn Panyella Pedersen, lektor, AU
  • Thomas Just Sørensen, lektor, KU
  • Karen Vallgårda, lektor, KU, næstformand for Det Unge Akademi

Forfattere er angivet i alfabetisk rækkefølge.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dimke

Professor i fysiologi, SDU
cand.scient. i molekylærbiologi (Aarhus Uni. 2005), ph.d. i fysiologi (2010)

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00