Usikkerhed om privat medfinansiering af pionercentre
OVERHEAD: Ahlers har ikke et klart svar på, hvor meget de nye pionercentre vil trække på universiteternes fælleskasse, hvis de bliver finansieret af private fonde.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistTirsdag behandlede Folketinget loven om de nye eliteforskningscentre, som er blevet omdøbt fra nobelcentre til pionercentre under Tommy Ahlers.
Forskningscentrene bliver, dog også uden nobel i navnet, født med ambitionen om at bedrive forskning, som har potentiale til at ændre forskningsfeltet, såkaldt transformativ forskning.
Med lovforslaget får Grundforskningsfonden opgaven og som noget nyt muligheden for at etablere centre i samarbejde med private fonde.
Det er dog ikke helt uproblematisk, og ministeren kunne under lovbehandlingen ikke give et klart svar på, hvad det vil betyde for afledte omkostninger for universiteterne, hvis de skal huse de nye centre med private midler i ryggen.
Private og offentlige
Lovforslaget hæver uddelingsrammen for Grundforskningsfonden med 180 millioner.
Dermed vil Grundforskningsfonden uden ekstern funding kunne etablere en-to centre, anslog ministeren i Folketinget.
Det er dog ministerens forhåbning, at også de private fonde vil være med til at betale for de nye forskningscentre.
"Det er min forventning, at det kommer til ske (i samarbejde med private fonde, red.), vi har haft et godt samarbejde med dem i forløbet, vi har en arbejdsgruppe med dem," sagde en optimistisk Ahlers.
Følgeomkostninger
Lovforslaget afledte dog flere kommentarer fra forskningsordførerne om presset på basismidler, som følge af eksternt finansierede forskningsprojekter.
