Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har trykket på valgknappen, og nu begynder kampen om magten i Danmark for alvor.

I den anledning giver Altinget dig her et overblik over, hvordan partierne står i det seneste kvalitetsvægtede gennemsnit af målinger, som professor Kasper Møller Hansen laver for Altinget hver måned.

Inden valgkampens start tyder meget fortsat på, at magten skifter efter valget. Oppositionen står nemlig til at få 53,4 procent af stemmerne ifølge snittet af målinger, og det vil blive omvekslet til 96 mandater i Folketinget.

Føringen til oppositionen kan blandt andet forklares med en risiko for markant mere stemmespild i den blå lejr, end der normalt er.

De nuværende favoritter: Oppositionen

Socialdemokratiet vil efter al sandsynlighed genvinde titlen som Folketingets største parti. Derudover står S-formand Mette Frederiksen lige nu til at få et en anelse bedre valgresultat end det, som den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt sikrede partiet i 2015.

Ifølge snittet vil Socialdemokratiet få 27,2 procent og gå to mandater frem til 49. Det vil i øvrigt være partiets bedste resultat siden 2001.

Hvis man blot ser på fremgang, står SF og Radikale lige nu til at blive højdespringerne. SF får i snittet af målinger 6,8 procent af stemmerne, der svarer til 12 mandater. Det er fem mere end valgresultatet i 2015. Radikale står også til at få fem ekstra mandater. Partiet står til 7 procent og 13 mandater.

Enhedslisten går også styrket ind i valgkampen. Partiet står til at få 8,7 procent af stemmerne, hvilket svarer til 16 mandater og er to mere, end partiet fik i 2015.

Som det eneste parti i oppositionen får Alternativet ikke samme stærke valgkampstart. Partiet, der stormede ind i Folketinget ved sidste valg, står nu til at skulle sluge en tilbagegang fra ni til seks mandater. I snittet af målingerne får partiet nemlig kun 3,4 procent af stemmerne.

Hård kamp for genvalg: Regeringen og DF

Selvom målingerne peger i retningen af et magtskifte, er det stadig kun få procent af stemmerne, der skal trækkes over midten, og derfor skal de blå partier endnu ikke dømmes ude. Der kan stadig ske meget i løbet af de næste fire ugers valgkamp, og der er en stor gruppe tvivlere, der endnu kan påvirkes.

Men da startskuddet lød til valgkampen, stod Venstre ifølge snittet af målinger kun lige nøjagtigt til at nå samme niveau som resultatet ved folketingsvalget i 2015, der ellers blev betegnet som et katastrofevalg. Dengang fik partiet 19,5 procent og tabte 13 mandater. Nu står partiet til 18,9 procent og til at at beholde sine 34 pladser i Folketinget.

Det ser markant værre ud for regeringens støtteparti og valgets store vinder i 2015, Dansk Folkeparti. I det seneste snit står partiet til at få 13,6 procent, hvilket er en klar tilbagegang fra de 21,1 procent, som det scorede sidste gang. Det betyder også, at partiet må sige farvel til hele 13 folketingsmedlemmer.

Liberal Alliance står også mere svækket på tærsklen til valgkampen. Ifølge snittet af målinger vil partiet få 4,3 procent af stemmerne og gå hele fem mandater tilbage til blot otte.

Det mindste parti i den blå blok, Konservative, går modsat de andre partier ind i valgkampen med forbedrede målinger. Partiet står til at få otte mandater, hvilket er en fremgang fra valgresultatet i 2015, der gav seks pladser i Folketinget. Derudover ser partiet også ud til at blive en anelse større end Liberal Alliance stemmemæssigt, det står nemlig til at få 4,4 procent af stemmerne.

Risikoen for stemmespild: De nye partier

Foruden de enkelte røde partiers fremgang bliver oppositionen også styrket af, at der er et særligt højt niveau af stemmespild i blå blok.

Det drejer sig om Kristendemokraterne, der for femte gang ikke ser ud til at opnå valg til Folketinget. Partiet står til 0,8 procent, og det niveau har det ligget rimeligt stabilt på gennem hele denne valgperiode.

Lige nu får partiet selskab på den forkerte side af spærregrænsen af Klaus Riskær Pedersens nystiftede parti, der bærer samme navn. Han står ifølge snittet til at få 0,6 procent af stemmerne. Dermed mangler hans parti stadig en del vælgere for at nå op over den magiske grænse, og det er spørgsmålet, om det nye parti har held med at fiske dem blandt den store gruppe tvivlere.

Men der er også et nyt parti på stemmesedlen, der ikke bidrager til borgerligt stemmespild, Nye Borgerlige, som så dagens lys i efteråret 2016. Partiet har siden august 2018 stået til at komme i Folketinget i samtlige af Altingets snit af målinger. Det samme gælder i det seneste, der er publiceret inden valget, hvor det står til tre procent af stemmerne.

Endelig er partiet Stram Kurs også blevet opstillingsberettiget kort tid før starten på valgkampen. Partiet er endnu så nyt, at det ikke optræder i snittet af meningsmålinger. Men kategorien 'andre' voksede med 0,8 procentpoint, efter partiet blev officielt opstillet til Folketinget.

{{graph,full,line-chart,12,Gennemsnit af meningsmålinger i procent}}

Gennemsnit af meningsmålinger – mandater

Mandaterne beregnet efter valgloven ud fra procenterne i ovenstående tabel.

Partigrupper i procent

*Klaus Riskær Pedersen (KRP) er kun en del af målingen fra februar 2019

Partigrupper i mandater

*Klaus Riskær Pedersen (KRP) er kun en del af målingen fra februar 2019