Venstre og DF kritiserer: Forkert at udvikle læreruddannelsen uden universiteterne
KRITIK: Regeringen vil udvikle læreruddannelsen, men har ikke inviteret universiteterne med i arbejdet. Helt uforståeligt, mener DF og Venstre. Minister forsvarer beslutningen.
Tyson W. Lyall
RedaktørLæreruddannelsen skal udvikles, og det skal KL, lærerne og professionshøjskolerne blandt andet hjælpe regeringen med.
Det meddelte uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fredag i sidste uge.
Hos oppositionens to største partier, Venstre og DF, vækker det undren, at universiteterne ikke er med i ministerens såkaldte udviklingsgruppe.
Uddannelsesordførerne Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Ulla Tørnæs (V) fremhæver således, hvordan evalueringen af læreruddannelsen fra 2019 pegede på et behov for bedre inddragelse af forskningsviden på uddannelsen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet laver en udviklingsgruppe med Danske Professionshøjskoler, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds.
Gruppen får ansvar for at udarbejde konkrete løsningsforslag på læreruddannelsens udfordringer frem mod efteråret 2021, hvor den skal afrapportere (1. oktober 2021).
I tilknytning til udviklingsgruppen etableres en dialoggruppe, der inddrages ”i forhold til de forskellige temaer i udviklingsarbejdet”.
Dialoggruppen består af Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Børne- og Undervisningsministeriet, Danske Professionshøjskoler (herunder Læreruddannelsens Ledernetværk), KL, Lærerstuderendes Landskreds, Dansk Magisterforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening og Censorformandskabet for læreruddannelsen.
Regeringens hensigt er at skabe et grundlag, som kan danne udgangspunkt for forhandlinger i forligskredsen om eventuelle ændringer af læreruddannelsesbekendtgørelsen.
Målet er, at en fornyet læreruddannelse har første optag af studerende i august 2022.
I det lys er det uforståeligt, at universiteterne ikke får plads blandt de aktører, som skal udvikle uddannelsen hen over det kommende år, lyder kritikken.
”Det er vigtigt at have universiteterne med inde over planlægning og udvikling, så mest mulig viden bringes ind på uddannelsen – og dermed i sidste ende ud til skolerne,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Ulla Tørnæs tilføjer:
”Evalueringen peger på stærkere forskningsforankring af læreruddannelsen. Det ville være oplagt at tage det med ind i udviklingsarbejdet. Det ville være fornuftigt at følge op på en evaluering, som er lavet for få år siden.”
Minister: Kender uddannelsen bedst
Ane Halsboe-Jørgensen forklarer til Altinget, at hun først og fremmest har ønsket at inddrage dem, som ”kender læreruddannelsen bedst”.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skriver i sit notat om udviklingsarbejdet blandt andet:
* ”Der er en række udfordringer, der skal tages hånd om for, at uddannelsen kan tiltrække flere dygtige og motiverede studerende i hele landet.”
* Der er ”brug for at udvikle konkrete løsningsmodeller i forhold til at skabe bedre sammenhæng i uddannelsen, et højere fagligt niveau, øget studieintensitet og en tættere sammenhæng til praksis.”
* At ”de lærerstuderende skal klædes bedre på til at træde ud i virkeligheden i folkeskolen.”
* At ”regeringen ønsker en højere studieintensitet, et højere fagligt niveau og en større faglig progression i læreruddannelsen.”
* At ”de studerende skal have en vidensbaseret og undersøgende tilgang til udvikling af deres egen og skolens praksis.”
* At ”underviserne skal have tættere berøring og erfaring med praksis.”
* At ”målet er, at nyuddannede lærere i højere grad vælger at søge ansættelse i folkeskolen og efterfølgende fastholdes.”
* At udviklingsarbejdet skal tage afsæt i:
”Styrket praktik og praksissamarbejde”.
”Øget studieintensitet, større faglig progression samt bedre fastholdelse og rekruttering”.
”Stærkere vidensgrundlag for læreruddannelsen”.
