Venstre: Politikere skal ikke blande sig i fordelingen af frie forskningsmidler

DEBAT: Ifølge DEA-rapporten om risikovillighed peger pilen på fondene og universiteterne i forhold til at skabe rammerne for risikovillig forskning. Det er godt, for politikerne skal ikke blande sig konkret i fordelingen af midlerne, skriver Ulla Tørnæs (V).

Af Ulla Tørnæs (V)
Uddannelses- og forskningsordfører

For ganske nylig indgik alle Folketingets partier en aftale om fordelingen af forskningsreserven for 2020.

I år var forskningsreserven historisk stor, nærmere bestemt 1.925 milliarder kroner.

Rundt om forhandlingsbordet var der som bekendt bred enighed om at øremærke størstedelen af midlerne til forskning i grøn omstilling, og derfor gik 1.542 milliarder kroner til bred forskning inden for området.

I forhandlingerne var der en bred enighed om balancen i fordelingen mellem den frie forskning og den strategiske forskning.

Behovet for begge dele er stort, hvis vi fortsat skal kunne holde niveauet som videnssamfund og bane vejen for den grønne omstilling.

Vi skal kunne være banebrydende på verdensplan, samtidig med at vi også skaber de bedst mulige betingelser for ny, innovativ teknologi, som har sine rødder i forskningsmiljøerne.

Alle hensyn skal tilgodeses
Der skal være plads til begge ting, og derfor synes jeg, det er for letkøbt, når man støder på spørgsmålet om, hvorvidt en politisk skabt såkaldt måle-veje-kultur ikke spænder ben for risikovilligheden inden for den frie forskning.

Vi har både brug for det lange lys i forbindelse med eksempelvis klimadagsordenen, men vi har så sandelig også behov for resultater og fremgang på den kortere bane.

Det er et politisk ansvar at sikre rammerne om både den fri forskning i regi af Den Frie Forskningsfond, den strategiske forskning i regi af Innovationsfonden og ikke mindst "fødselshjælpen" i de forskellige udviklings- og demonstrationsprogrammer.

Alle tre hensyn er tilgodeset i forskningsreserven for 2020.

Anbefalingerne er efter bogen
Det er en generel betragtning om måden, vi politisk arbejder med rammerne for forskningsbevillinger på.

Genstanden for denne debat er dog mere konkret en rigtig god rapport, som DEA og Den Frie Forskningsfond har udarbejdet med titlen "Hvordan får vi mere risikovillig og banebrydende forskning i Danmark?"

Her fremgår det blandt andet, at "ansvaret ligger både hos de forskningsfinansierende fonde og hos universitetsledelserne, som sammen har stor indflydelse på vilkårene for den banebrydende forskning."

Jeg er glad for de tre anbefalinger, som rapporten kommer med, fordi jeg mener, de er helt efter bogen rent principielt. Det er de, fordi de er henvendt til universiteterne og forskningsmiljøerne.

Jeg har som politiker ingen forudsætning for at vurdere, hvordan midlerne til for eksempel fri forskning bedst muligt fordeles. Det har jeg ganske enkelt ikke kompetence til.

Og mine principper tilskriver, at politikere uanset hvad slet ikke skal blande sig i den proces. For mig er forskningsfriheden alfa og omega.

Når vi giver penge til Videnskab.dk blander vi os jo heller ikke i det redaktionelle arbejde.

Men når jeg er med til at bevillige penge til den frie forskning, kan jeg da til gengæld sige, at det er i det håb, at det kan bane vejen for nye, banebrydende opdagelser og teknologier.

Det er klart.

Forrige artikel Akademikerne: Original forskning kræver fokus på forskningsmiljøer og bevillingssystemer Akademikerne: Original forskning kræver fokus på forskningsmiljøer og bevillingssystemer Næste artikel DI: Der mangler incitamenter til at satse på banebrydende forskningsidéer DI: Der mangler incitamenter til at satse på banebrydende forskningsidéer
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.