Videnskabens gamle elite kæmper for de unge forskere

Manglende bevillinger til de mange ph.d.-studenter og unge lektorer fylder noget hos Danmarks førende forskere, som i det store hele har deres på det tørre.

Det er uden tøven, at Mogens Høgh Jensen, præsident for Videnskabernes Selskab, nævner netop det som dansk forsknings største problem lige nu.

”Det er et kæmpe problem. I min egen gruppe har vi to superdygtige lektorer, der ingen midler får," fortæller præsidenten for Danmarks fornemmeste videnskabelige klub i anledning af, at selskabet har indbudt Altinget til at deltage i et af de eksklusive medlemsmøder, hvor Danmarks 250 topforskere mødes en gang om ugen. 

Bryggerens testamente 
Det er en fornemmelse af aldrende studenterloge, som blander sig med en sødlig øllugt af fredagsbar, når man bevæger sig op ad granittrappen forbi busten af brygger Jacobsen og videre op imod bygningens allervigtigste rum.

Videnskabernes Selskab har til huse i eksklusive lokaler lige over for Glyptoteket. Selskabet har med brygger Jacobsens testamente aktiemajoriteten i Carlsbergfondet og ejer dermed også hovedparten af den globale bryggerivirksomhed.

Her ligger salen, hvor Danmarks dygtigste forskere hver torsdag diskuterer videnskab, forskningspolitik og udnævner og indstiller hverv, som de har gjort det de sidste 275 år.

De fleste af aftenens deltagere er i slutningen af deres erhvervsaktive alder.Medlemmerne er fordelt i salen efter den naturvidenskabelige klasse og den humanistiske klasse, og de to klasser sidder i hver sin side af lokalet, hvor bagvæggen er prydet af et maleri i en overvældende størrelse, som forestiller et møde i selskabet i slutningen af det 18. århundrede.

Mindeord for Hector
Aftenen starter med mindeord for et tidligere medlem, Hector Estrup, en nu afdød økonomiprofessor uden sans for universitetsadministration og som ville have afskyet den medieadfærd, som mange af nutidens forskere har påtaget sig, ifølge mindeordene.