Videnskabernes Selskab: Humanistiske og samfundsfaglige videnskaber er uundværlige i grøn forskning

Af Mogens Høgh Jensen
Præsident, Videnskabernes Selskab

Der er mange gode grunde til at være optimistisk på dansk forsknings vegne.

Både den nye regerings såkaldte ”forståelsespapir” og det nylige udspil om at give en milliard til grøn forskning vidner om en klar forståelse for forskningens centrale rolle i at løse samfundets udfordringer. Ikke mindst når vi taler klima.

Men den grønne milliard skal udmøntes med omtanke.

Der er tre områder, som skal på plads, for at den vil fungere.

1. Armslængdeprincippet skal gælde!
Da Kennedy i 1962 satte kursen for, at USA ville sætte den første mand på månen, kunne det kun ske med fokuseret og omfattende inddragelse af den videnskabelige verden. Og præcis hvordan det skulle blive en realitet, overlod han til forskerne.

Lad os håbe, at den grønne forskningsmilliard kan plante et forskningsmæssigt frø, der kan løse klimaudfordringerne og give anledning til tilsvarende fejring om 200 år. 

Mogens Høgh Jensen
Præsident, Videnskabernes Selskab

På samme måde bør politikerne tilgå fordelingen af den grønne forskningsmilliard, nemlig med et godt gammeldags armslængdeprincip, hvor de, der har den dybe viden og indsigt, inddrages i den konkrete udmøntning af pengene med fokus på bredde og nysgerrighed.

2. Nysgerrigheden skal nurses!
Næste år er det 200 år siden, H.C. Ørsted så kompasnålen dreje sig, mens strømmen løb gennem en ledning i et støvet auditorium, og opdagede elektromagnetismen.

Dengang kunne ingen forudse, at han dermed lagde grundstenen til det elektrificerede samfund, som store dele af vores nutidige velfærd bygger på. Præcis sådan er det med megen forskning.

Grundlaget for teknologiske landvindinger er ofte den originale, banebrydende forskning båret og drevet af nysgerrighed. Mange af klimaløsningerne skal findes der, hvor den fri grundforskning lægger fundamentet for den strategiske forskning.

Derfor har vi ikke kun brug for forskning drevet af nødvendighed, men for forskning drevet af nysgerrighed.

Så når regeringen har høje ambitioner for forskningens centrale rolle i at løse fremtidens klimaudfordringer, bør et af de grundlæggende principper bag fordelingen af den grønne milliard være en god balance mellem fri og strategisk forskning.

3. Midlerne skal have bredt videnskabeligt sigte!
Ethvert forsøg på at skabe en CO2-reduceret fremtid kan kun ske i samklang med befolkningen. Med sit grønne udspil har regeringen sat forskning inden for bæredygtig transport, energi og landbrug på dagsordenen.

De tre områder dækker over nærmest alle aspekter af vores livsstil og rammer alle danskeres hverdag – og hver dag.

Uanset om man taler affaldssortering, brug af internet, deleøkonomi eller byudvikling, skal de nye løsninger komme fra forskningen. Og vi kan komme langt med teknologisk og naturvidenskabelig forskning.

Men man kan ikke implementere viden i samfundet uden at kende og forstå det – dets borgere og deres livsstil, dets organisering og erhvervsliv.

Hvordan skaber vi incitamenter for effektiv affaldssortering? Hvordan udvikler vi infrastrukturer, der sparer energi?

Hvordan skaber vi løsninger, der ikke giver større ulighed og fattigdom i landet? Hvordan skaber vi ”hele” løsninger, der indtænker både miljø, befolkning og erhvervsliv og ikke løser et problem ved at skabe et andet?