VIVE anfægter Rockwool-studie: Uddannelsesmobiliteten er højere end i USA

MOBILITET: VIVE har kigget et 2016-studie fra Rockwool Fonden efter i sømmene. Forsknings- og analysecenteret anfægter på den baggrund den oprindelige, opsigtsvækkende konklusion om, at uddannelsesmobiliteten skulle være ens i Danmark og USA.

Rockwool Fonden kan ikke konkludere, at uddannelsesmobiliteten i Danmark og USA er på samme niveau. Det skriver VIVE-forskere i ny analyse.
Rockwool Fonden kan ikke konkludere, at uddannelsesmobiliteten i Danmark og USA er på samme niveau. Det skriver VIVE-forskere i ny analyse.Foto: Wiktor Dabkowski/Altinget
Tyson W. Lyall

Det var højst overraskende, og ved nærmere eftersyn er det ifølge VIVE heller ikke rigtigt. 

Rockwool Fondens konklusion fra 2016 om, at uddannelsesmobiliteten er ens i USA og Danmark, bliver tilbagevist i en analyse fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

I studiet, som er publiceret i tidsskriftet Sociological Science, har VIVE-seniorforskerne Jens-Peter Thomsen og Stefan B. Andrade ”genbesøgt” Rockwool Fondens tal.

Resultatet er blevet markant anderledes, forklarer Jens-Peter Thomsen.

Det er en kæmpe fejlrepræsentation af vores studie. De ignorerer eller overser størstedelen af vores analyser, og kritiserer en kun flig

Rasmus Landersø
Seniorforsker, Rockwool Fonden

”Da Rockwool Fonden kom med sin konklusion, var det opsigtsvækkende, og gik imod, hvad de fleste andre studier om mobilitet har vist. Det undrede os grundlæggende. Derfor er vi gået tilbage og set på tallene igen,” siger han og fortsætter:

”Rockwool Fondens egentlige ærinde var at kigge på indkomstulighed. Så konstaterer de undervejs også, at uddannelsesmobiliteten i Danmark og USA er den samme. Vi kommer frem til noget andet, fordi vi tager de samme data og kigger på det på mange forskellige måder.”

Dansk virkelighed
Den amerikanske drøm er ifølge VIVE således en dansk virkelighed.

Mens 20 procent af danske unge fra kortuddannede hjem får en videregående uddannelse., lyder det tilsvarende tal i USA på 14 procent.

Jens-Peter Thomsen mener, at hans og Stefan B. Andrades nye undersøgelse giver et mere retvisende billede af uddannelsesmobiliteten i Danmark.

Dokumentation

I forbindelse med undersøgelsen i 2016 skriver Rockwoolfonden blandt andet:

”Det kan ikke påvises, at man i Danmark er bedre til via fuldført uddannelse at bryde social arv, end man er i USA. Eller som en økonom ville udtrykke det: Uddannelsesmobiliteten adskiller sig ikke i de to lande.

I modsætning til tilstandene i USA, så går en meget stor procentdel af danske børn (herunder de dårligt stillede) i et førskoletilbud; danske grundskolers kvalitet er relativt ens; der er SU til rådighed for alle studerende, og ingen skal betale for at tage en uddannelse.

I Danmark er der, med andre ord, helt andre muligheder – også for de dårligt stillede – for en højere uddannelsesmobilitet. Men ét er muligheder. Noget andet er adfærd. Og den er ikke forskellig på tværs af Atlanten.”

Kilde: Rockwool Fonden


0:000:00