Om  
Hanne Marie Motzfeldt

Dataekspert vil transformere forvaltningen

Hanne Marie Motzfeldt skifter fra Aarhus til Københavns Universitet og bliver lektor ved Center for Informations- og Innovationsret ved KU.

Julie Arnfred Bojesen

Hanne Marie Motzfeldt stopper i sit job som leder af Center for Ret & Digitalisering ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Efter nytår rykker hun til Sjælland og bliver en del af Københavns Universitets satsning inden for det digitale område som lektor ved Center for Informations- og Innovationsret.

Der skal hun forske i digital forvaltning og de retslige rammer for machine learning, og det gør hun målrettet: 

"Jeg har ét parameter, og det er hvilken impact, jeg får uden for universitet. Hvis jeg kan bidrage til, at de digitaliseringsprojekter, der kører, kan køre på forsvarlig, retslig og, etisk vis med det jeg skriver, og jeg kan skrive det, så almindelige mennesker også kan bruge det, så vi kan styrke, hvordan den danske forvaltning bliver transformeret til en god og forsvarlig digital forvaltning, så er mit mål opnået," siger hun til Computerworld.

Hanne Marie Motzfeldt starter i sit nye job ved Københavns Universitet 2. januar 2019. 

0:000:00