Om  
Jens Meldgaard Bruun

Diabetesforeningen tildeler hæderspris til forsker i overvægt

Professor og overlæge Jens Meldgaard Bruun tildeles Diabetesforeningens Niels Schwartz Sørensens Hæderspris 2019 for sin forskning i overvægt.

Claudia Steenhard

Jens Meldgaard Bruun er professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus samt Aarhus Universitetshospital. Han modtog fredag 17. januar en hæderspris fra Diabatesforeningen på baggrund af sin forskning i overvægt. 

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse. 

Prisuddelingen skete ved årsmødet i diabeteslægernes faglige forening, Dansk Endokrinologisk Selskab.

52-årige Jens Meldgaard Bruun har i sin karriere fokuseret på overvægt samt mekanismerne bag overvægt. Herunder har han studeret metabolismen i muskler og fedtvæv, inflammation samt effekterne af vægttab. Det har givet anledning til mere end 90 videnskabelige artikler. 

"Jens Meldgaard Bruun har ydet særdeles mange og vægtige bidrag til vores forståelse af, hvilke mekanismer der afstedkommer udvikling af svær overvægt, og hvorledes tilstanden manifesteres," således fremgår det af indstillingen til prisen. 

Niels Schwartz Sørensens Hæderspris lyder på 50.000 kroner og blev stiftet i 1992 efter navnet på diabetesprofessor Schwartz. 

Jens Meldgaard Bruun er ud over sine poster ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital desuden adjungeret professor ved Københavns Universitets Department of Nutrition, Exercise and Sports. 

0:000:00