Om  
Mads Twomey-Madsen

Kommunikationsdirektør forlader Novozymes

Mads Twomey-Madsen vinker farvel til Novozymes og bliver i stedet kommunikationsdirektør i smykkevirksomheden Pandora. Han begynder i sin nye stilling til februar.

Anders Redder

Smykkevirksomheden Pandora har været på rov i biotek-giganten Novozymes, hvor Mads Twomey-Madsen er hentet ind for at blive kommunikationsdirektør. 

Hos Novozymes har Mads Twomey-Madsen været netop kommunikationsdirektør med ansvar for blandt andet kommunikation, presse og public affairs. 

Forinden da har han været ansat hos blandt andet Ericsson og BG Bank.

Hos Pandora skal den nye kommunikationsdirektør varetage opgaver både internt og eksternt i virksomheden.

"Med ansættelsen af Mads tilføjer vi kompetencer og værdifuld erfaring fra både ind- og udland, og han bliver en central figur for Pandoras kommunikation, både internt og med vores omverden," siger Pandoras finansdirektør Peter Vekslund ifølge en pressemeddelelse. 

0:000:00