Om  
Uffe Bødtger

Ny professor i lungemedicin ved Syddansk Universitet og Næstved Sygehus

Uffe Bødtger er blevet udnævnt til professor i lungemedicin ved Syddansk Universitet. Han er overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Næstved Sygehus.

Jon Michelsen

Overlæge på Næstved Sygehus er nyudnævnt professor i lungemedicin.

Uffe Bødtger, der til daglig er overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Næstved Sygehus, er fra 1. juni blevet udnævnt til professor i lungemedicin ved Syddansk Universitet.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Professoratet, som varer i fem år, har til mål at ”forbedre udredning, behandling og pleje af patienter med lungesygdomme.”

”Uffe Bødtger er en stor kapacitet – både lægefagligt og forskningsmæssigt – og det glæder mig meget på både Uffes, forskningsenhedens og hele NSR sygehuses vegne, at det store arbejde nu har udløst et professorat. Det er ikke alene en blåstempling af forskningsarbejdet, det er også et kvalitetsstempel for vores sygehuse,” fortæller vicedirektør på NSR sygehuse, Henrik Stig Jørgensen.

Uffe Bødtgers fokus vil videre være på mistænkt kræft, ukontrolleret KOL eller astma.

I meddelelsen fremgår det, at han ligeledes vil facilitere forskning inden for mave-tarm-medicin og rheumatologi, hvor han vil udvikle det tværfaglige og tværsektorielle forskningssamarbejde.

Forinden udnævnelsen som professor, har Uffe Bødtger fungeret som overlæge og forskningslektor på Lungemedicinsk Afdeling. Sideløbende har han været tilknyttet Syddansk Universitet som klinisk lektor.

Han blev i 1997 uddannet ved Københavns Universitet, hvorefter han færdiggjorde sin ph.d. i 2002 ved Rigshospitalet.

0:000:00